Afmagtaf Klaus Riskær Pedersen

Riskær: ’Jeg er ved at blive bims’

Under besættelsen prøvede adskillige kommende danske politikere at sidde i fængsel 'fordi de deltog i modstandskampen.' Deres oplevelser påvirkede landets fængselspolitik i en mere human retning, men 1960’erne og 70’erne er lang tid siden, og nu er de humane idealer i kriminalpolitikken ved at blegne. I hvert fald bliver der fra mange sider skreget på længere og hårdere fængselsstraffe. I det perspektiv gør Klaus Riskær Pedersens bog om sin lange tid i fængsel et dybt indtryk, og man kan kun håbe, at nogle af 'magtens mænd og kvinder kan få lov til at opleve, hvad de skrydende forviser andre til.' [Kort referat]

Afmægtig afmagt

Hvad skal vi dog med Klaus Riskær Pedersens 'opstyltede, sludrende og patetiske rodsammen' om hans dage i statsfængslet i Sdr. Omme? Sprogligt er der ikke meget at komme efter, korrekturlæseren har snorksovet og hvis man på trods af alt kommet til vejs ende, så har man et 'formentlig ufrivilligt billede af en sølle kriminel erhvervsmand, der stadig ser sig selv som en ensom, skyldfri ridder.' [Kort referat]

1 stk. fanget yuppie

Der er ikke megen anger eller skyldfølelse at spore i den dømte forretningsmand, Klaus Riskærs memoirer fra hans 'seneste, årelange ophold i Sønder Omme Statsfængsel.' Bogen er 'primært én lang anklage mod et uforstående system,' som ifølge forfatteren er designet til at gøre de indsatte så ensomme, trætte, frustrerede og fordummede, at de opgiver nye forsøg på at leve af kriminalitet. Det er 'vel nærmest også meningen med det', mener anmelderen, som ikke køber bogens konklusion om, at systemet ikke fungerer efter hensigten. [Kort referat]