Et smukt testamente
Klaus Rifbjerg har aldrig skrevet sine erindringer, men denne artikelsamling kommer ganske tæt på ved ’at opsummere et langt liv med mange bøger’ og rumme ’mange fortolkningsnøgler til det på en gang fokuserede og facetterede forfatterskab.’ Her er ikke for mange af den slags tekster, der blot blærer sig rent sprogligt, men i stedet anfægtede og engagerede artikler ’som spidsformulerer noget vigtigt.’ Frygtindgydende er det, at Klaus Rifbjerg i en så høj alder vedbliver med at være så åndsfrisk. [Kort referat]
