Fremragende ... alletiders største biperson, den fabelagtige fallent Mr. Micawber
Han drømmer i breve
Charles Dickens' autofiktive murstensroman om/af forfatteren David Copperfield er først og fremmest en fremragende læseoplevelse i kraft af 'alletiders største biperson', den fallerede Mr. Micawber, hvis floromvundne tale- og skrivestrøm romanen igennem dukker igen og igen. I det hele taget har vi her at gøre med en roman, hvis 'dynamisk strukturerende faktor' er 'personernes stadige knopskydning og kombinatorik og cykliske tilbagevenden' snarere end plottet, og her har Dickens en formidabel evne til at forsyne hver og én af dem med 'ekstremt karakteristiske' stemmer. [Kort referat]