Henrik Ibsen på Ischia, og ''Fra Piazza del Popolo''Vilhelm Bergsøes ungdomserindringer #6af Vilhelm Bergsøe

Sjette og sidste bind af Vilhelm Bergsøes ungdomserindringer finder forfatteren i København, hvor han bl.a. møder H. C. Andersen, forsøger sig som hypnotisør over for et par unge piger af hans bekendtskab og under et langvarigt anfald af sin øjensygdom dikterer romanen "Fra Piazza del Popolo". Romanen bliver efter udgivelsen sablet ned at Bergsøes gamle uven, anmelderen Clemens Pedersen - andre er dog mere positive, men som udgangspunkt var dette hans mest kendte værk ikke nogen salgssucces til at starte med. Da han efter gentagne anfald af sygdommen atter rådes til at tage til Italien, drager han i 1867 afsted, denne gang i følgeskab med vennen Jonas Collin. Han bosætter sig efter et ophold i Rom på øen Ischia i Napoli-bugten, hvor han træffer sammen med den unge Henrik Ibsen, der er i færd med at skrive skuespillet "Peer Gynt". Efter at Ibsen har forladt øen forlader Bergsøe atter Ischia for at møde sine søskende, Frederik og Clara, der efter aftale har indfundet sig i Rom. Han træffer igen Henrik Ibsen, der har store planer om et vældigt skuespil - "et verdenshistorisk drama i ti akter" – som blev til "Catilina"; og får til Ibsens misundelse det anckerske legat, der forpligter ham til at forblive endnu et år i udlandet. - Og så slutter Vilhelm Bergsøes ungdomserindringer – lidt brat måske, men han har i 1869 fået udgivet "Fra den gamle Fabrik" og ringen er dermed sluttet tilbage til hans barndom.

Vilhelm Bergsøe (1835-1911) skrev - eller rettere dikterede, for han var blevet næsten blind - sine ungdomserindringer i årene 1898-1907. De i alt seks bind dækker Bergsøes levned fra hans fødsel og frem til 1869 med mange afstikkere til bl.a. hans slægts historie, hans barndoms porcelænsfabrik i Købmagergade, venner og bekendtes liv og levned og samtidige begivenheder både i Danmark og udlandet. På trods af, at bøgerne indeholder en hel del indforståede referencer til samtidige kendte personer (hvad man i dag vel ville kalde "name-dropping") og et par erindringsforskydninger, er de stadig læseværdige og giver et broget og livligt billede af livet i datiden, både i København og omegn, og det Italien, som Bergsøe elskede.