Leda uden svanen, efterfulgt af en Licentsaf Gabriele D'Annunzio

"Leda uden svanen" er historien om en ung kvinde - hendes navn får læseren aldrig at vide – hvis tilværelse trods hendes skønhed og mange elskere er uden kærlighed, og hvis liv er domineret af en mystisk mand, som afpresser og underkuer; en på flere måder dunkel historie, som fortælles med en nærmest hypnotisk fremdrift af forfatterens alter-ego, Desiderio Moriar (navnet kan oversættes som "Jeg vil dø af begær").

Titelfortællingen blev første gang udgivet som føljeton i Corriere della Sera i 1913. Ved bogudgivelsen i 1916 tilføjedes "En Licents", som i en slags fiktionaliseret dagbogsform beretter om forfatterens oplevelser som soldat og flyver i Frankrig og Italien under de første år af 1. verdenskrig.

Gabriele D'Annunzio (1863–1938), var en italiensk forfatter, dramatiker, journalist, aristokrat og officer. Han indtog en fremtrædende plads i italiensk litteratur fra omkring 1890, og senere som politiker fra 1914.

D'Annunzio kombinerede i sin litterære produktion elementer fra naturalismen og symbolismen med et erotisk billedsprog, og var en af de fremmeste fortolkere af den europæiske dekadence i Italien.

Hans mange kærlighedsaffærer, ikke mindst det stormfulde forhold til den berømte skuespillerinde Eleanora Duse, hans forskellige heroiske eventyr under Første Verdenskrig og den næsten operetteagtige besættelse af bystaten Fiume (i dag Rijeka i Kroatien) i 1919-20 gjorde ham til en levende legende. I sine senere år ophørte han stort set med forfattervirksomheden og beskæftigede sig i stedet med politik som fortaler for en slags Nietsche-inspireret ultranationalisme, der var nært beslægtet med fascismen. I en periode optrådte han ligefrem som Mussolinis politiske rival, men blev pacificeret ved at blive "udnævnt" til Italiens nationalskjald.