"Gennem årtusinder er naturens autoritet blevet hidkaldt for at tjene mange formål: for at retfærdiggøre og fordømme slaveri, for at hylde amning og udskælde onani, for at ophøje det sublimes æstetik over det smukke og for at underbygge etiske fordringer med henvisning til instinkt eller evolution (...)
Spørgsmålet, jeg gerne vil adressere, kan stilles enkelt op: Hvorfor betragter mennesker, i mange forskellige kulturer og epoker, så vedholdende naturen som kilde til normer for menneskelig adfærd? Hvorfor skulle naturen tjene som et gigantisk ekkokammer for de moralske ordener, som mennesker skaber?"