★★★★★

- Kristian Lindberg, Berlingske

"I gamle dage da der kun var én tv-kanal, så vi en del finske tv-spil. De udmærkede sig ved, at de bevægede sig meget langsomt, og at der altid var store mængder røg og damp. Jeg kom til at tænke på dem ved læsningen af ’Håbets bog’ af Tommi Musturi. Handlingen – i den udstrækning man overhovedet kan tale om en sådan – bevæger sig i så adstadigt et tempo, at det er lige ved at få et prøvebillede til at ligne en actionfilm. Okay, jeg overdriver, men det går dælme langsomt. Vi følger et pensioneret ægtepar i den finske ødemark. Mest manden, der står op, spiser, går på toilet, ordner lidt i haven, fisker, spiser, sidder og tænker og går i seng. Nogen actionhelt er han altså ikke, men han har et rigt indre liv. Jævnligt kredser hans tanker om det liv, der er levet, og om døden, der nærmer sig, og sammen med de rolige tegninger sniger sig efterhånden en forunderlig og munter poesi ind over værket. Som samtidig løftes af den snusfornuftige kone, der har et mere håndfast syn på tilværelsen. Originalt og fint finsk. 

- Hans Bjerregaard, Ekstra Bladet

"Hovedpersonen er til tider ynkelig, men fordi Musturis fortælling bunder i en ægte interesse for mandens liv, bliver han aldrig fremstillet som latterlig. Det er kunst uden at blive kunstigt." 

- Fyens Stiftstidende    

"[...] en enormt flot trykt, grafisk stærk udgivelse, der til trods for at den foregår langt oppe i den finske ødemark, italesætter nogle kerneværdier og tanker som lagt de fleste kan nikke genkendende til."  

- Kulturkapellet.dk 

"Finnish non-action comic" ... står der bagpå den engelske udgave af Håbets bog. Og det er egentlig en meget god karakteristik af den prisbelønnede finske serieskaber Tommi Musturis grafiske roman, der nu udkommer på dansk. For handlingen er ikke præget af de store ydre tildragelser og er umiskendligt finsk.   I et usædvanligt sindigt tempo indføres vi i den stille hverdag hos et pensioneret ægtepar, der bor ude i den finske ødemark. Bag billederne af hverdagslivet tager noget større form. Tanker om døden trænger sig på hos manden og leder fortællingen ind i en verden af drømme og spørgsmål. Alt imens hans kone hele tiden anes i baggrunden som fornuftens stemme. 

Musturis tegninger kan have samme samme poetiske klarhed som et træsnit. Han har sans for at holde dialogen på et præcist minimum, og det giver billedet plads til at tale og giver plads til at lade hverdagens situationer folde sig helt ud i al deres stille absurditet. Håbets bog er netop p.g.a. dens brug af stilheden og den lakoniske humor blevet sammenlignet med Aki Kaurismäkis film.

Ligesom Kaurismäki er Musturi optaget af hverdagens antihelte, og i skildringen af vor hovedperson, hans liv og drømme, rammer han noget almengyldigt menneskeligt