Børnenes jord af Gian Alfonso Pacinotti

Spar op til

169 kr.

74/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

Børnenes jordaf Gian Alfonso Pacinotti & Gipi

Vinder af Ping-prisen for Bedste internationale tegneserie på dansk 2019.


♥♥♥♥♥ 
"Børnenes jord er en tankevækkende, smuk og barsk beretning, og klart en af 2019's allerbedste og fineste tegneserieværker."
- Serieland.dk

✶✶✶✶✶
"... i en liga for sig."
- Nummer 9 - magasin for tegneserier

"... en mageløs fortælling."
- Roskilde Avis

♥♥♥♥
"Et lille chok af en tegneserie (...) Gipis sort-hvide tegninger er triumferende i deres mesterlige blanding af vilter spontanitet og naturtro præcision." 
- Politiken

✶✶✶✶
"Børnenes jord er en moderne arketypisk fortælling (...) fortalt med overbevisende inderlighed og nærvær."
- Kulturmagasinet Fine Spind

“Fantastisk medrivende, velfortalt (…) en usædvanlig tegneserieoplevelse, der ikke minder om ret meget andet”
- Kulturkapellet

Postapokalyptisk fortælling fra Italiens førende serieskaber

Den italienske tegneserieskaber Gipi fortæller en historie om familie, maskulin skrøbelighed og hvad det vil sige at være menneske i denne postapokalyptiske graphic novel. Brødrene Lino og Santo er født efter en katastrofe, der udslettede civilisationen. De bor i et sumpområde sammen med deres fjerne, utilnærmelige far, der opdrager dem strengt. Han lærer sine sønner, hvordan man finder mad, der ikke er forurenet, hvordan man skaffer sig af med et lig, og han lærer dem, at de aldrig må bruge ordet ”elske.” Han lærer dem derimod ikke at læse, og han forbyder dem at komme i nærheden af den notesbog, som han selv konstant skriver i.

Da faren pludselig dør, står de to brødre alene i en verden, de ikke helt forstår, og de håber, at den hemmelighedsfulde notesbog rummer svarene på deres spørgsmål. Følg brødrene på deres rejse gennem en verden, de ikke ved, at de er blevet beskyttet mod, når de begiver sig ud på en mission for at finde nogen, der kan lære dem at læse, så de kan afsløre notesbogens mysterier.

Om tegneren: 

Gipi, hvis rigtige navn er Gian-Alfonso Pacinotti, blev født i Pisa i 1963. Han indledte sin karriere som illustrator og reklametegner, inden han i 1992 begyndte at skabe kortere tegneserier for en række italienske magasiner. Med fortællingen ”Appunti per una storia di guerra” (”Noter fra en krigshistorie”, ikke udsendt på dansk) brød han i 2005 igennem til et internationalt publikum, og bogen vandt bl.a. hovedprisen ved Europas største tegneseriefestival i den franske by Angoulême. I 2018 modtog han ved samme festival kritikerprisen for ”Børnenes jord”, der nu bliver det første af hans værker, danske læsere får mulighed for at stifte bekendtskab med.
74/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Børnenes jord" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Felix Rothstein 20-09-2019
Man læser ... med tilbageholdt åndedræt
En utrolig og dyb overflod af detaljer
83/100
GY
Fremragende anmeldelse fra Gyseren
anmeldt 29-01-2020
En stærk fortælling ... 288 siders magi
83/100
S
fra Serieland
anmeldt af Berti Stravonsky 18-09-2019
En tankevækkende smuk og barsk beretning
83/100
KK
Fremragende anmeldelse fra Kulturkapellet
anmeldt af Torben Rølmer Bille 13-10-2019
Fantastisk medrivende, velfortalt
67/100
FS
fra Kulturmagasinet Fine Spind
anmeldt af Denni Ian 01-10-2019
Overbevisende og helstøbt illustreret fortælling

EN MODERNE ARKETYPISK FORTÆLLING

Gipi’s grafiske roman ‘Børnenes Jord’ tager sin læser med på en rejse gennem et øde sumplandskab, hvor civilisationen er ophørt og brutaliteten hersker. Her kæmper to brødre for at finde sandheden om den verden, der er blevet holdt skjult for dem. Det er et dystopisk værk med stilistisk selvsikkerhed [Kort uddrag]

Ikke lagt online
67/100
LS
Glimrende anmeldelse fra Litteratursiden.dk
anmeldt af Jette Holmgaard Greibe 28-12-2019
Mesterlig graphic novel

BØRNENES JORD

Samfundet er kollapset og dermed også vores menneskelighed i postapokalyptisk dystopi. Mesterlig graphic novel viser brutalitet, tomhed og forfald, men også svage håb. [Kort uddrag]