Skaknovelle af Stefan Zweig

Spar op til

34 kr.

81/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere

Skaknovelleaf Stefan Zweig

""... den står forkert, helt forkert. De har trukket forkert. Alting står forkert på dette bræt ... [...]"
Han stoppede brat op. Jeg havde grebet ham hårdt i armen eller rettere knebet ham så hårdt i armen, at han selv i sin feberomtågede forvirring måtte føle mit greb. Han vendte sig om og stirrede på mig som en søvngænger.
"Hvad ... er der i vejen?"
Jeg sagde ikke andet end "Remember!" og lod samtidig min finger glide over arret på hans hånd. Han fulgte uvilkårligt min bevægelse, hans øjne stirrede glasagtigt på den blodrøde stribe. Så begyndte han pludselig at ryste, og en gysen løb gennem hans krop."

I "Skaknovelle" følger vi det intense møde mellem to skakspillere. Den ene er verdensmester. Den anden er amatør. Resultatet er givet på forhånd – eller er det?

"Novellen svarer til hans stilistiske ideal, som er knaphed og koncentration. I novellens korte, dramatiske situation kan han få udløsning for sin dæmoniske lidenskab: at gribe sine medmennesker på fersk gerning og afsløre deres inderste hemmeligheder. I SKAKNOVELLE kan man iagttage denne diabolske psykolog under arbejdet."- Harald Engberg

"I SKAKNOVELLE testamenterer han os på trods af sin egen tragedie kraften til gennem ånd og kundskaber og intellektuel fantasi at træde op mod den primitive enøjede magt, hver gang den måtte vise sig og i hvad skikkelse, den end måtte dukke op."- Gudmund Roger-Henrichsen

Stefan Zweig (1881-1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920’erne og 30’erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942.
81/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Skaknovelle" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Bo Hakon Jørgensen 12-02-2013
Glimrende gensyn

Skakskemaet

Det er et glimrende gensyn at læse den gode nyoversættelse af Stefan Sweigs historie om logik og skematik, som 'udvikler sig til et billede på bevidsthedens måde at fungere på'. Zweigs egen bevidsthed tegner han gennem novellen også et billede på. Kort efter novellen var udkommet, begik han sammen med sin kone selvmord. [Kort referat]

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Wivel 25-01-2013
Sproget er marineret i desperation

Stjernestund

Stefan Zweigs mest berømte historie, Skaknovelle, kan sagtens læses som en allegorisk selvbiografi med forfatteren som den ene af de to skakmestre, der dyster ombord på en færge med kurs fra New York til Buenos Aires under Anden Verdenskrig. Den anden spiller, en bondsk og plump verdensmester, er så Adolf Hitler, der år forinden havde tilintetgjort Stefan Zweigs idylliske liv i Østrig. Bogens anden novelle, den lille ungdomsbagatel 'Praterforår,' er lys og frivol hvor 'Skaknovelle' er marineret i desperation. [Kort referat]

Ikke lagt online
80/100
M
fra Mest om bøger
anmeldt 23-01-2023
Det er svært ikke at blive indfanget