Sidenhen i Rom
Fantasiforladt og ganske ukritisk synes arkitekten Harald Conrad Stilling at have udarbejdet sin romerske dagbog i kvantitativt snarere end kvalitativt øjemed. Trods opløftende øjeblikke ved forfatterens møder med det ukendte opleves rejseskildringerne hovedsageligt som langtrukne og fokusløse vandringer i allerede satte fodspor. Mangel på litteraturhistorisk perspektiv fra udgivers side af understreger at ’en klassiker har den aldrig været – og vil den heller aldrig blive’. [Kort referat]
