af værdier, som det nyslåede demokrati efter systemskiftet i 1901 famlede sig frem imod. De er forløbere for velfærdsstatens fysiske udmøntning med tanker og løsninger, der sætter sig igennem i alle dele af arkitektfagets praksis fra byens plan, landskabs- og havekunst og byggeri til monumenter og design. Bogen undersøger konkurrencernes vekselvirkning med arkitektur, fag og samfund. Som en sidegevinst belyser den velfærdsbyggernes visioner og fysiske manifestationer – på godt og ondt.