En rejse i tyrefægtningens fodspor af Kasper Kloch

Spar op til

123 kr.

78/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

En rejse i tyrefægtningens fodsporaf Kasper Kloch

Halvt ballet, halvt overlevelseskamp. En fremmedartet sammenblanding af skønhed og brutalitet, kunst og blod, en erklæret fascination af det utæmmede dyr og af døden. Tyrefægtning minder ikke om noget andet.

Hvert år afholdes der op mod 1.000 corridas i Spanien og Frankrig. Det er fem gange så mange som i 1920´erne og dobbelt så mange som i 1960´erne. Det er kommet bag på mange, at tyrefægtningen har fået ny medvind her i starten af det nye årtusinde. For modstanderne er kampene mellem mand og tyr et meningsløst dyrplageri, som ikke har hjemme i et moderne samfund. Tilhængerne, los aficionados, betragter derimod tyrefægtning som en heroisk kunstart, der udtrykker dybe, universelle sandheder om menneskets eksistens. Myter om tyrefægtning er der mange af, og fordomme endnu flere.

Men hvad er sandt, og hvad er falsk? Og hvad gemmer der sig egentlig bag de farvestrålende og blodige opgør i arenaen?

I bogen En rejse i tyrefægtningens fodspor rejser Kasper Klochs rundt i Spanien for at tage temperaturen på et af Europas mest spektakulære og kontroversielle kulturfænomener. Bogen er beretningen om tre måneder i selskab med arrede matadorer og fuskede managers, kyniske journalister og forpinte kunstnere, sejlivede aficionados og hidsige modstandere. Tre måneder i tyrefægtningens højsæson mellem juli og oktober, i stegende solskin og i silende regn. Tre måneder på kryds og tværs gennem den spanske geografi.
78/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "En rejse i tyrefægtningens fodspor" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Erik Jensen 15-01-2011
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jørgen Johansen 29-10-2010

Sol og skygge

En interessant og vedkommende kulturhistorisk bog om tyrefægtningens historie i Spanien. Man fornemmer forfatterens passion og interesse for dette emne, der gennem tiden har sat sindene i kog. Men begejstringen kammer på intet tidspunkt over, bogen er tværtimod kendetegnet ved helt igennem saglige og oplysende beskrivelser. [Kort referat]

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Tonny Vorm 12-11-2010

Med løftet pande

Kasper Kloch skriver stemningsmættet og fængende om paradokserne i et Spanien, hvor tyrefægtning i disse år er blevet stadig mere kontroversielt. Med fascinationen som drivkraft møder han både modstandere og tilhængere, og det lykkes ham undervejs at afdække de underliggende kulturelle spændinger, som afspejles i debatten om tyrefægtning. [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Simon Staffeldt Schou 04-12-2010

Længsel mod svedige arenaer og pludselig død

Kasper Kloch har skrevet en forfriskende politisk ukorrekt og passioneret skildring af tyrefægtningens udskældte kultur. Bogen skæmmes kun af de pligtskyldige moralafsnit, hvor dyrevelfærd diskuteres. Her daler passionen betragteligt. [Kort referat]