I Garudas kløeraf Maik Jensen

Jens Larsen lever et trist og indholdsløst liv. Dette begynder så småt at ændre sig, da en thailandsk barpige, han tilbragte en enkelt nat i selskab med året før, begynder at hjemsøge ham i hans natlige drømme. Hun bønfalder ham om hans hjælp. Til trods for at han ikke tror på det overnaturlige, vælger han at rejse til Thailand for at finde årsagen til sine natlige sjælekvaler.
I Thailand får Jens Larsen i første omgang problemer med at finde barpigen. De natlige drømme fortsætter imidlertid. Nu optræder også en mytologisk slange og en fuglemand i dem. Desuden begynder der at ske ting i hans omgivelser, der gør, at han måske har grund til at tro, at nogen ønsker, han undlader at lede efter pigen.
Derfor opstår uvisheden om, hvem Jens Larsen kan stole på. Først og fremmest melder spørgsmålet sig: Har han de personlige egenskaber, der skal til for at hjælpe en kvinde i nød?

***

Om forfatteren:
Maik Jensen er født i 1962 i Frederikshavn. Han er uddannet historiker på Århus Universitet og beskæftiger sig i dag primært med nyere thailandsk kulturhistorie. Har desuden rejst i Thailand og det øvrige Sydøstasien adskillige gange.

Erhvervsmæssigt har han i tidens løb bestridt mange forskellige jobs som for eksempel webdesigner, it-supporter, arkivar og lærer.

***

Flaptekster:
Hænderne drejede på vandhanerne, og det tog ikke lang tid, før Jens stod under bruseren. Idet vandet løb ned ad hans krop, hørte han en lyd — en stønnen. Var det indbildning? Nej, der var den igen. Lyden kom fra soveværelset. Hurtigt fik Jens tørret sig. Han viklede håndklædet omkring sine ædlere kropsdele og gik ind i rummet, hvor den stønnede lyd kom fra.
I første omgang var der ikke noget at se. Og dog — det var vist alligevel ikke helt sandt! Lå der ikke nogen eller noget under dynen i hans seng? Nu bevægede den sig. Dynen gled til side, og en nøgen kvindeskikkelse kom til syne. Det var Sofia. Hvordan kunne det ske? Hvad lavede hun her?
”Hjælp mig,” fremstammede thaipigen bønfaldende, imedens hun rakte sine hænder frem imod Jens. ”Hjælp mig.”