Kvinden i den lilla nederdelaf

Klokken 9.14. Hun steg på bussen, der ankom præcist. Bussen var tom. Kvinden i den lilla nederdel satte sig på det tredje enkeltsæde foran i bussen, mens jeg satte mig ned på det allerbagerste, brede sæde. Det var længe siden, jeg havde kørt med samme bus som Kvinden i den lilla nederdel. Alene det gjorde mig lykkelig.

Kvinden i den gule cardigan er fascineret af Kvinden i den lilla nederdel. Eller besat. Hun udspionerer hende, hun bekymrer sig om hende, hun hjælper hende, hun vil være tæt på hende, hun vil være venner med hende, hun vil være hende ..?

Sidste års vinder af Japans mest prestigefyldte litteraturpris Akutagawaprisen, Natsuko Imamuras Kvinden i den lilla nederdel, er en mærkværdig, original og foruroligende fortælling. Det er en dyster og uhyggelig, men også komisk novella der gennem sin aparte jeg-fortæller udforsker ensomhed, misundelse, sociale og arbejdsmæssige hierarkier og en til tider desperat længsel efter at finde sig selv og blive set.
I modsætning til de foregående japanske værker vi har udgivet i novellaserien er virkeligheden her renset for magisk realisme. I udgangspunktet er det en stalker-historie: Kvinden i den gule cardigan observerer Kvinden i den lilla nederdel i butiksarkaden, i parken, i bussen, på arbejdspladsen, foran hendes lejlighed. Men alligevel er der noget i den virkelighed der radikalt bryder med den gængse opfattelse det rationelle når identiteter opløses, sammensmeltes eller spaltes. For hvem ér Kvinden i den lilla nederdel egentlig? Og hvem er Kvinden i den gule cardigan?