Menneskets hjerteHimmerige og helvede-trilogien #3af Jón Kalman Stefánsson

Et sprog splintret af solstråler

Det er et mirakel, 'at nogen kan skrive så smukt, vist, lysende om livet, døden og kærligheden' som islandske Jón Kalman Stefánsson. Kærligheden er det gennemgående tema i denne og trilogiens to foregående bøger, <a href='/titler/himmerige-og-helvede-jon-kalman-stefansson--2'>Himmerige og helvede</a> og <a href='/titler/englenes-sorg-jon-kalman-stefansson--2'>Englenes sorg</a>, men det er ikke den trivielle, sentimentale slags, for hos Stefánsson er kærligheden farlig og kan markere grænsen mellem liv og død. Man bevæges konstant og 'romanen er så fuld af visdomsord, at den burde citeres fra ende til anden.' [Kort referat]

Et kys fra livet

Sidste del af trilogien om en ung mand på Islands vestkyst, som er i kamp med ydre og indre naturkræfter. Det er en 'fejende flot afslutning', hvor ord og handling lever længe efter, man har lukket bogen. Der er mange mindeværdige bipersoner i fortællingen, men det er drengens historie og de overvældende naturbeskrivelser, som bærer bogen og gør det til en stor læseoplevelse. [Kort referat]

Tordenkaffe og snestorm

Roman. Jón Kalman Stefánsson afslutter sin ramsaltede og lysende poetiske trilogi om liv og død på Island for 100 år siden. [Kort uddrag]

Før verden gik af lave

Jón Kalman Stefánsson afrunder sin Vestfjord-trilogi om den navnløse islandske Dreng med 'en kraftfuld, messende hyldest til både erindringskunsten og digtekunsten.' Der er noget nostalgisk før-modernistisk over hans stil, men selvom bogen overvejende er 'skabt på tilbageskuende præmisser' løfter den sig som 'en fuldtonende sang til livet' fyldt med 'insisterende spørgsmål til selveste meningen med vores tilværelse.' [Kort referat]

En lovsang til livet

I tre bind har Jón Kalman Stefánsson sendt sine læsere ud på 'en eksistentiel og emotionel rejse af dimensioner.' Med denne roman afsluttes dette storslåede værk om hovedpersonenen Drengens færd på Island i forrige århunderede, hvor livet var så 'jernhårdt, brydsomt og uretfærdigt', at døden nogle gange kunne virke som en tillokkende løsning på alt det smertefulde. Liv, død og kærlighed er de yderpunkter, trilogien er spændt ud imellem og dertil kommer 'forestillingen om ordene, litteraturen og erindringen som redningsplanker midt i dødens ishav.' [Kort referat]