29-årige Paula har levet et uafhængigt liv i København, siden hun som teenager vendte ryggen til det hippiekollektiv i Nordsjælland, hvor hun boede med sin mor. Men da hendes mor bliver syg og dør inden for få måneder, rejser Paula til Lissabon i håbet om at finde sin far, der på mystisk vis er forsvundet.
En rejse, som fører hende tilbage til Portugals fascistiske fortid og til familiens dystre hemmeligheder. Billeder fra Lissabon er en roman om at betale prisen for sine valg, om blodets bånd og den irrationelle kærlighed.
"Et litterært portræt af en storby, som jeg næsten ikke har set mage til. Det er en meget, meget flot beskrivelse af Lissabon, hvortil hovedpersonen rejser. Hendes færd gennem byen er utrolig stemningsfuld og båret af forfatterens sans for byens historie, demografi og arkitektur ... En lovende debut og lidt mere endda. Sprudler af fortællelyst. Skarpe og spændende figurer og et godt sprog." Go Morgen Danmark
"Frank Sebastian Hansen skriver en smuk rytmisk prosa, sansemættet men ikke overlæsset. Stilen kan minde om Jens Christian Grøndahls". Kristeligt Dagblad
"En selvsikker romandebut om Portugals fascistiske styre set gennem eftertidens på en gang nærgående og distancerede kameralinse ... forfatteren har styr på de historiske detaljer og er suveræn, når han panorerer æstetisk dvælende hen over landskaber, byer, ansigter og interiør." Jyllands-Posten
"Vellykket og spændende debutroman som med sin gradvise afsløring af farens liv og gerninger fastholder læseren fra start til slut." Bibliotekerne
Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Billeder fra Lissabon" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 26-02-2017
En mærkværdig kølighed ... forplanter sig til læseren og tager luften ud af plottet
På sporet af en far
”Billeder fra Lissabon” er en selvsikker, men ikke helt overbevisende romandebut om Portugals fascistiske styre set gennem eftertidens på en gang nærgående og distancerede kameralinse. [Kort uddrag]
Det er en sikker, om end langstrakt og lidt diffus roman, Frank Sebastian Hansen debuterer med, ”Billeder fra Lisabon”. Han skriver en smuk rytmisk prosa, sansemættet men ikke overlæsset. Stilen kan minde om Jens Christian Grøndahls. [Kort uddrag]