Elsket ubetinget af Henri J. M. Nouwen

Spar op til

59 kr.

65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder

Elsket ubetingetDaglige påmindelser om vores sande identitetaf Henri J. M. Nouwen

"Elsket ubetinget" er en bog med meditationer til hver dag i et år, udvalgt fra Henri Nouwens bøger, forelæsninger og breve. En del af dem har ikke tidligere været publiceret.

Nouwen kæmpede hele sit liv med ensomhed og angst. I en af de svære perioder foretog han et bevidst valg om at tilbringe en tid hver dag alene med Gud. Resultatet var en åbenbaring: “Du er Guds elskede”, som lidt efter lidt slog rødder i ham. Det gav ham en dybere glæde i sit liv. Identiteten som Guds elskede barn gjorde ham i stand til at elske mere og slutte fred med sig selv og sine omgivelser.

I denne bog inviterer Nouwen os til at meditere over, at også vi er Guds elskede børn, elsket ubetinget af ham. Meget ændrer sig, når vi finder vores sande identitet: Vi bliver mere optaget af at være end at gøre; vi bliver bedre til at være i smerten i stedet for at flygte fra den; vi vil i højere grad opleve friheden og glæden i livet, når vi ikke hele tiden skal anstrenge os for at blive elsket.

Henri Nouwen (1932-1996) blev født i Holland, var romersk-katolsk præst og universitetslærer ved blandt andet Yale og Harvard i USA. De sidste år af sit liv var han præst og medarbejder i et bofællesskab for mentalt handicappede. Han er med sine mere end 40 bøger en af de mest læste spirituelle forfattere i verden.
65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Én boganmeldelseLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Elsket ubetinget" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Søren Hermansen 27-01-2020
Giver føde til søgende sjæle

Fine og dybe tekster til en stille stund

Ny andagtsbog af den afdøde internationalt kendte teolog og forfatter Henri Nouwen giver føde til søgende sjæle, der er ramt af tilværelsens storme, men bogen mangler en klar tilknytning til kirkeåret. [Kort uddrag]