Vildnis af Natasha Illum Berg

Spar op til

11 kr.

47/100
Under middel
ifølge 6 anmeldere

Vildnisaf Natasha Illum Berg

Dramatisk historie om ægteparret Thomas og Beatrice, der er ladt alene i Afrikas vildmark efter deres guides voldsomme død.

Det velsituerede engelske ægtepar Thomas og Beatrice tager til Tanzania for at begrave storvildtjægeren Daniel, som har haft fatal indflydelse på deres forhold. De bliver i jagtcampen efter begravelsen sammen med trackeren Boga og – viser det sig – en død satellittelefon.

Da Boga omkommer under dramatiske omstændigheder, er de alene i vildnisset kun i selskab med fortidens spøgelser og en riffel. For at overleve må de konfrontere sig selv med egne fortrængninger og en skræmmende natur.

Vildnis er på én gang et stærkt psykologisk drama om ægteskabets og kærlighedens vildveje. Og en elementært spændende roman fra den afrikanske bush om det moderne menneske, der konfronteres med den rå natur.

Om forfatteren

Natasha Illum Berg (født 1971) voksede op i Sverige og Danmark. Hun debuterede i 1999 med den selvbiografiske bog Floder af rød jord om hendes tid i lære som storvildtjæger i Afrika.

I dag bor hun i Tanzania og deler sin tid mellem professionel jagt og sit forfatterskab. Hun har senest udgivet Med hensyn til Harry – og andre fortællinger. Vildnis er hendes femte bog.
47/100
Under middel
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Vildnis" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Liselotte Wiemer 15-10-2010

Ud i vildnisset: Fortabte i naturen

Historien udspiller sig hovedsageligt i Tanzania - med vildnisset, seksualiteten og døden som centrale temaer sat op for ægteskab, rationalitet og fortrængning. Det lyder en anelse klichépræget, men for den åbensindede læser er der meget at hente. [Kort referat]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Nanna Goul 17-09-2010

Slemme, uartige natur

Natasha Illum Berg formår at forløse modsætningen natur/kultur i safariromanen `Vildnis´ om kærlighed og utroskab i bushen. Den professionelle storvildtjæger Berg kan sit stof, men plot og sprog hænger noget. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Katrine Sommer Boysen 17-09-2010

Kærlighed og utroskab i vildmarken

Illum Berg lader den klassiske natur-kultur dualisme dominere i fortællingen om ægteparret Thomas og Beatrice der rejser rundt i Tanzania og møder den afrikanske natur. Det er ikke udpræget elegant men Illum Berg skriver ikke desto mindre fint og uden leflende adjektiver. [Kort referat]

50/100
P
i Politiken
anmeldt af Marie Tetzlaff 18-09-2010
33/100
B
i Berlingske
anmeldt af Eva Pohl 22-10-2010

Sprogligt Vildnis

En noget tynd og vakkelvorn historie om to moderne menneskers møde med livet i et jægersamfund i Tanzania. I deres søgen efter ægteskabelig forløsning og forsoning, opstår der små ridser i lakken og fortidens hemmeligheder kommer frem i et intetsigende format. [Kort referat]

33/100
I
Dårlig anmeldelse i Information
anmeldt af Marie Louise Kjølbye 17-09-2010

At skyde er at leve

Både sprog og persongalleri halter noget i Natasha Illum Bergs roman om utroskab, ægteskabelig krise og storvildtssafari. Bedre fungerer den overordnede reference til Hemmingway, hvorfra bogen låner sin skildring af det kriseramte ægtepar på safari og leger videre med kønsrollerne. [Kort referat]