For ussel mammon af Hans Peter Bech
Spar op til172 kr.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
For ussel mammon – Hans Peter Bech ‘For ussel mammon’ Supercomputere, storpolitik og moralske gråzoner i Den Kolde Krigs skygge

‘For ussel mammon’ er Hans Peter Bechs anden roman i serien om Henrik Bertelsen og foregår fra sensommeren 1985 til foråret 1986 – en periode præget af koldkrigspolitik, udsigt til reformer i Sovjetunionen og et vestligt erhvervsliv, der spejder efter nye markeder i øst.

Henrik er blevet underdirektør i det amerikanske teknologiselskab Control Data og står pludselig med ansvar for at åbne det sovjetiske marked for supercomputere – et projekt, der skal redde den kriseramte virksomhed og samtidig hjælpe Gorbachev med at bringe Sovjet ud af sit økonomiske dødvande.

Henrik er sælger, men hans arbejde skubber ham ind i nye roller i grænselandet mellem diplomati og spionage. I forsøget på at sælge ETA-10, Control Datas nyudviklede supercomputer, konfronteres han med et system præget af kolossale muligheder, men også af mistillid, dobbeltspil og massiv korruption. På overfladen drejer projektet sig om teknologisk udvikling og økonomisk modernisering, men under overfladen ligger en kompleks virkelighed af magtspil mellem sovjetiske ministerier, amerikanske sikkerhedsinteresser og tech-virksomhedernes blinde behov for mere salg.

Henriks ambition er at gøre tingene rigtigt: at sikre en fair og gennemsigtig udbudsproces, undgå bestikkelse og forholde sig professionelt i et uforudsigeligt politisk landskab. Men virkeligheden tvinger ham til at revidere sine idealer. Sammen med den sovjetiske diplomat, Oleg Makarov, bliver han involveret i en konsulentaftale, der i realiteten fungerer som dække for systematisk bestikkelse – en ordning, der er nødvendig for at holde sig inde i varmen hos de rigtige beslutningstagere i Moskva.

Henrik føler sig presset fra flere sider. Hans chefer i Control Data er desperate efter at få projektet i hus og gerne så hurtigt som muligt. Samtidig advarer CIA mod at eksportere følsom teknologi til østblokken. Midt i det hele står Henrik alene med dilemmaet: Skal han følge reglerne eller spille på to heste?

Parallelt med det professionelle drama følger vi Henrik privat. Hans familie lider under de mange rejser og det voksende spænd mellem deres behov og hans ambitioner. Henrik føler, at han glider længere væk fra den idealistiske, værdibårne mand, han engang var. Overvejelserne bliver konkrete, da han, netop som projektet ser ud til at lykkes, tilbydes et job som direktør i en dansk virksomhed – en mulighed for at starte forfra, men også et brud med det netværk og de kollegaer, han har arbejdet tæt sammen med i årevis.

Romanen kulminerer i Tjernobyl i april 1986, hvor Henrik tilfældigvis er på salgsbesøg. Sammen med en amerikansk atomenergiekspert oplever han de enorme eksplosioner, der rammer værket. Mens reaktoren endnu står i lys lue, sendes de to udlændinge tilbage til Kiev, hvorfra Henrik dagen efter kan returnere til København, hvor man endnu ikke har hørt en lyd om episoden.

I første omgang forsøger myndighederne at hemmeligholde ulykken, men dens omfang, alvor og vidtrækkende konsekvenser kan ikke skjules. For Henrik bliver Tjernobyl det endelige bevis på systemets uduelighed – og en symbolsk afslutning på hans engagement i det sovjetiske projekt. Han beslutter at tage imod det nye jobtilbud, kigger fremad, afklaret men også forandret.

‘For ussel mammon’ er en roman om kompromisets pris. Den undersøger, hvordan idealer gradvist kan smuldre under pres fra økonomiske interesser, storpolitik, venlig imødekommenhed og menneskelige svagheder. Med Henrik Bertelsen som refleksiv hovedperson tegner romanen et portræt af en mand og en tid, hvor grænserne mellem rigtigt og forkert ikke længere er tydelige – og hvor det største svigt måske ikke er båret af ondsindede initiativer, men af de mange små undladelser undervejs.

De bedste priser:
Netboghandler
Pris
Pris inkl. fragt
Gucca
219,95
williamdam.dk
226,00
Bog&ide
299,95
ComputerSalg.dk
299,00
For ussel mammon af Hans Peter Bech

For ussel mammon

Supercomputere, storpolitik og moralske gråzoner i Den Kolde Krigs skygge

af Hans Peter Bech

Hæftet, 354 sider

ISBN: 9788793116641

Udgivet 22-10-2025 af BOOX

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'For ussel mammon' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.052 andre anmeldelser af bøger.