Vi er efterkommerne af de hekse, I ikke fik brændt af Véronique Ovaldé

Spar op til

93 kr.

76/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere

Vi er efterkommerne af de hekse, I ikke fik brændtaf Véronique Ovaldé

Atanasia Bartolome vil ikke være typen, der siger undskyld, når man træder hende over tæerne. Hun vil væk fra det søvnige forstadsliv i Bilbao, og da hun en dag ser et maleri af den berømte kunstmaler Roberto Diaz Uribe, bliver hun overvældet af dets kraft. Det viser sig – for intet er tilfældigt – at Diaz Uribe er Atanasias onkel, og hun sætter ud på en rejse for at løse mysteriet om ham: Hvem han var, og hvorfor han en dag forsvandt som dug for solen.

Rejsen fører hende til Paris, hvor hun møder en afhoppet sovjetisk kunstprofessor, der lider af samlermani. Og den fører hende flere hundrede år tilbage i familiehistorien, sådan som den er blevet fortalt af hendes farmor Esperanza. En familiehistorie befolket af spanske biskopper med underskønne elskerinder, trillingesøstre med heksekræfter, opdagelsesrejsende i kolonitidens Congo og en pige, der kan tale med dyrene.

Véronique Ovaldé er en eminent historiefortæller, og i romanen flettes fortid og nutid sammen til en eventyrlig fortælling om frigørelse, udlængsel, kunstens kraft og vores trang til at skabe idealsamfund, for til sidst at ødelægge det hele for hinanden.

Véronique Ovaldé (f. 1972) er en af Frankrigs mest læste forfattere, kendt og elsket for sit poetiske og fantasifulde fortælleunivers. Hun debuterede i år 2000 og har siden udgivet både romaner, børnebøger og noveller, flere af dem prisbelønnede. Vi er efterkommerne af de hekse, I ikke fik brændt er hendes seneste roman. På dansk er tidligere udkommet romanen Fugleliv.

”Ingen kan som Ovaldé fortælle historien om Torneroser, der vågner af deres søvn og frigør sig fra mændenes forbandelse.”
– ELLE France

”Under den lette overflade er Vi er efterkommerne… både en dannelsesroman og en politisk roman i ordets fineste forstand, en roman om mod, om giftige usagtheder og, ikke mindst, om jagten på frihed.”
– Le Figaro
76/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Vi er efterkommerne af de hekse, I ikke fik brændt" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Martin Bastkjær 08-06-2018
Underholdende og charmerende

Frihed og familietragedie

Denne store familiehistorie, som spænder over adskillige århundreder, er vidtstrakt og fabulerende, men den fortaber sig også i detaljer og opremsninger af familienavne og ejerforhold. Det er medvirkende til at de eventyragtige og pikareske træk flere steder virker mere parodiske end sprudlende. [Kort uddrag]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 13-07-2018
Véronique Ovaldé skriver lystigt, klogt og uhøjtideligt

Ungdommen hamrer mod tindingen

Vejen fra barn til voksen er aldrig snorlige, opdager Anatasia i Véronique Ovaldés nye, eksperimenterende roman. [Kort uddrag]

100/100
LB
fra Mit lille bibliotek
anmeldt 30-07-2020
E smuk rejse
Ikke lagt online
80/100
LX
fra Litfix
anmeldt 01-07-2018
Sprudler af en nærmest Blixensks fortælleglæde
BB
Bogblogger.dk
anmeldt af Karen Rosenfeldt Dahl 18-08-2018