Himmelstormer af René Daumal

Spar op til

50 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Himmelstormerefterfulgt af Digt til Gud og mennesketaf René Daumal

René Daumal (1908-1944) er en klassisk, men groft overset fransk forfatter i familie med den surrealistiske skole, som han, sammen med sine kolleger ved tidsskriftet "Le Grand Jeu", nægtede at lade sig opsluge af på trods af utallige opfordringer fra André Breton. Han døde af tuberkulose som 36-årig.
Det Poetiske Bureaus Forlag har tidligere udsendt René Daumals ufuldendte roman "Mont Analogue" (2014), om hvilken en begejstret lektør for bibliotekerne kunne sige, “med denne spirituelle perle af en roman, præsenteres ét af de væsentligste franske forfatterskaber fra første halvdel af 1900-tallet på dansk. Især kan læsere af modernistisk litteratur godt glæde sig.”
Nu kan de glæde sig igen. "Himmelstormer" består dels af en slags indisk inspireret poetik, der indleder bogen, dels af regulær lyrik og prosadigte der særligt fokuserer på døden. Den afsluttes med "Digt til Gud og mennesket", som træder ind i en klassisk række af digteriske forbandelser af Gud fra 1. del af det 20. århundrede, som f. eks. også Daumals ven Antonin Artaud har leveret.
Himmelstormer byder på kaotiske og på samme tid uhyre klare filosofisk digte: "Vækket af kærligheden søger dyrene / i din krop at komme ud. / Slangen ruller sig ud fra marven / i dine ben. / Løven strækker sig i dit bryst."
Poesi og prosa vikler sig ind i hinanden gennem "Himmelstormers" lange søgende tekst, som om de ønsker at bryde alle digteriske og moralske normer op, for at finde det egentlige, det menneskelige.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Himmelstormer' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.320 andre anmeldelser af bøger.