med forfatteren, hvor han fortæller om sin skrivepraksis og om Blomster-digtets landskaber: »Et udkantsområde, som det kan ligge omkring en hvilken som helst by, en hvilken som helst storby, og som, det er min fornemmelse, bliver særligt karakteristisk i tusmørke, fordi det er der dets blomsteragtighed tydeliggøres – af de neonstrålende tankstationer og af de projektøroplyste haller og af store logoer, af den strømmende trafik, parkeringspladser, kratområder, blikkirkegårde, containerparkerne, de rolige naturområder, landbrugsejendommene, landsbyerne.«