forfatterens liv ind i komplicerede fiktive fortællinger. De har en vekslen imellem en intim adgang til den litterære udgave af Zerocalcares tanker og følelser og en række kunstneriske greb, der holder læseren på en vis afstand fra den virkelige forfatter. Man møder Zerocalcares venner, hans elskede Rebibbia (et kvarter i Rom, som han ikke frivilligt forlader) og hans forældre. Forældrene er konsekvent i alle hans værker tegnet som hønen Lady Kluk fra Disneys Robin Hood og Hr. Ping – den kiksede, men entusiastiske nudelsælgende gås fra Kung Fu Panda. En handlekraftig, beskyttende og stædig mor, en far som Zerocalcare (ligesom Kung Fu Panda) ikke ønsker at efterligne.   Dog adskiller Kobane Calling sig fra hans andre værker: Det er ikke en fiktiv fortælling. Den gør opmærksom på, hvad der er virkelighed, og hvad der er hans kunstneriske bearbejdning af virkeligheden, og den argumenterer løbende for, hvorfor den er skrevet, som den er skrevet. Det er lykkedes Zerocalcare at gøre en hårrejsende fortælling om livet i et samfund i krig, om et samfund som folk kæmper og dør for at opbygge og bevare, til en bog, hvor man i løbet af ganske få sider både kan nå at grine og græde.