Det var dens opløsningsproces der interesserede hende. Hun undersøger de ’primitive’ kommunistiske samfund som inkaerne, afrikanerne og andre. Og hun viser, hvordan  ”privatejendom, klasseherredømme, mandsdominans, tvangsstat og tvangsægteskab” stammede fra den indre opløsning af de tidligere slægtsbånd. I sin analyse af det antikke Grækenland og Rom påviser hun, hvordan slaveriet underminerede samfundets økonomiske grundlag og i den sidste ende førte til dets opløsning. Med hensyn til  Middelalderen i Europa afslører hun, hvordan væksten i byttehandel og privatejendom skader den patriarkalske solidaritet, der prægede de feudale samfund. Bogen afsluttes med en artikel, som først blev kendt, efter at den japanske professor Narihiko Ito fandt den i et russisk statsarkiv og offentliggjorde den i 2002. Den handler om slaver, deres levevilkår, hvordan og hvad de spiste, slaveopstande, slavernes rekruttering og samfundsbetydning, bl.a. hvordan de fortrængte bønderne. Bogens grundlag er de forelæsninger hun holdt på den socialdemokratiske partiskole i Berlin, en slags arbejderhøjskole, fra 1907 og frem. En  indledning omtaler partiskolen og dens arbejde, herunder også en oversættelse af Peter Hudis’ indledning i den engelske The complete Works of Rosa Luxemburg.