Eventyraf Hermann Hesse

Hermann Hesses Eventyr er inspireret af de klassiske eventyr med deres evige livsvisdom og fantasi, men bærer også præg af den "indre rejse" forfatteren foretog i disse år mellem 1913 og 1918.
I de tidlige eventyr, Augustus, Digteren og Fløjtedrøm, finder man tydelige spor af østlig filosofi og digtning. Mærkværdige beretninger er et udtryk for pacifisten Hesses syn på krigens absurditet og rædsel, som forudså han allerede den krig som skulle hjemsøge Europa. I de to drømmetekster, Den tunge vej og En drøm, er det underbevidstheden som taler om det at finde vej, om hvad skæbne og frihed kan være. Mens Faldum i nærmest klassisk eventyrstil handler om hvad mennesket ønsker sig af tilværelsen, beskriver det lille mesterværk Iris den indre rejse Hesse selv foretog i en personlig krisetid, hvor han gik i jungiansk analyse.
Hesses eventyr er derfor ikke kun smukke og poetiske, de har også et skær af noget barskt og uhyggeligt, hvor det poetiske billedsprog står i skarp kontrast til tilværelsens grusomhed. Det eventyragtige får en dimension af sjælegys og ubønhørlig livserfaring, som ikke kan undgå at bevæge læseren.
Hermann Hesses Eventyr har denne samme særlige karakter af underfundighed, visdom og poesi.
Et af de tilbagevendende temaer i Hesses forfatterskab er barnets evne til at opleve verden umiddelbart og stærkt. Barndommen hus er for Hesse (se Troldmanden) et hus fyldt med magi, men for de fleste voksne mennesker bliver barndommen det tabte land. Det som tilhører barnesindet, barnets særlige evne til at opleve verden, det som for den voksne ofte går tabt, er kilden til Hesses Eventyr.
Fantasi og indlevelsesevne, skriver Hesse, er ikke andet end former for kærlighed. Og det lykkes ham, uden omsvøb, at finde vejen til læserens hjerte og på ny at give eventyrets evige temaer form.

Uddrag af anmeldelser:
"..en gave til enhver, der ønsker at få et glimt af tilværelsens dybeste mysterier. Køb dem, læs dem, lån dem ud, forær dem væk. Så har man da gjort noget ... Eventyr er en lille, men lysende perle i et stort forfatterskab."
Lars Muhl, Kristeligt Dagblad.
"En aldeles dejlig lille bog, prydet med Hesses egne stiliserede, koloristiske landskaber på omslaget. Eventyret, med dets tilsyneladende enkelhed, er nok noget af det sværeste for en moderne forfatter at prøve kræfter med. Hesse både mestrede og fornyede genren. I disse ni eventyr er vandringen det gennemgående motiv, på en gang ærkeromantisk og arketypisk. Snart perlende melodisk som Schuberts Lieder, snart dystert, forrevent som Mahler. At være menneske er: at blive menneske, på godt og ondt ... Den danske oversættelse funkler og overrumpler ind imellem med sin dristighed. Man må ganske enkelt tage hatten af. Her er en bog som ikke gør det mindste forsøg på at tækkes nogen, men ikke desto mindre fortjener at få rigtig mange læsere. Unge og gamle - det kan være underordnet. Blot læsere med et åbent sind."
Mette Dalsgaard, Berlingske Tidende.

Da Hermann Hesse døde i 1962, 85 år gammel, omfattede hans forfatterskab 40 bøger, romaner, fortællinger, digte og betragtninger, oversat til 40 sprog og udkommet i mere end 70 millioner eksemplarer. Mest berømt er han for sine romaner Demian, Steppeulven, Siddhartha, Sol og måne og den utopiske fremtidsroman Glasperlespillet, der i 1946 indbragte ham Nobelprisen i litteratur.

I Klassikerbiblioteket er tidligere udkommet to af Hermann Hesses mindre kendte bøger, som begge har fået en stor buket roser af kritikerne.
I 1996 udgav vi den livskloge og charmerende beretning om Troldmandens barndom i en håndskrevet udgave med tegninger af Peter Weiss. En hidtil upåagtet Hesse-bog, som kritikerne kaldte fortryllende og fuld af magi, og i øvrigt sammenlignede med "Den lille prins" af Saint-Exupéry.
Året efter kom Piktors forvandlinger, et kærlighedseventyr illust