I en lille nordjysk havneby er tre unge mænd døde under mystiske omstændigheder. Hauge er ikke politimand, snarere tværtimod - han er lige kommet ud af spjældet og han er ikke meget for at undersøge sagen. Men han skylder rockerkongen Bjarke en tjeneste og ham siger man ikke nej til. Bjarkes nevø er en af de døde. Hvordan kan en fisker og elitesvømmer drukne i et havnebassin? Hauge begynder at grave i mysteriet og han opdager hurtigt hverken sandheden eller en udefra er velkommen i det lukkede samfund. ”De efterladte er en rå krimi, skrevet om et barskt miljø, med en uortodoks hovedperson. Den kan helt klart anbefales til krimielskere." - Bogfidusen "Palle Schmidt skriver fantastisk. Filmisk, flydende og troværdigt." - Bogmarkedet "De efterladte er en kompakt lille krimi som har et højt spændingsniveau fra start til slut." - Sidsesbogreol.dk
Vi er stødt på 11 anmeldelser af bogen "De efterladte" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
De efterladte er Palle Schmidts anden krimi for voksne. Bogen udkommer i morgen på det lille forlag Calibat. De efterladte er en rå, mørk hurtiglæst krimi skrevet i et kontant og direkte sprog. [Kort uddrag]
Rå noir krimi som efterlader læseren tænderklaprende af flere grunde . Schmidt skriver effektivt og kontant. Tonen er rå, og kulden siver ud af siderne under læsningen. [Kort uddrag]