Mit elskede landaf Jelena Kostjutjenko

"Engang kort før krigen i Ukraine blev jeg inviteret til middag. En lille beboelsesejendom i centrum med nogle få lejligheder. Middagen blev tilberedt af den filippinske hushjælp. På et særskilt bord stod der champagne. Gæsterne diskuterede nyhederne. Putin blev kaldt for tsar -- på samme måde som man taler om sin yndlingsbedstefar, krigsveteranen, og hans særheder. De lovpriste oligarkerne som visionære -- de brugte penge på moderne kunst, på god moderne kunst. Gæsterne udvekslede meninger om moderne kunst. Navne, navne, navne. Kender du ham? Jeg kan præsentere jer for hinanden. Det var da så lidt. Jeg spiste uden at sige noget. Jeg var netop kommet hjem fra Rjazan-distriktet, fra landsbyer uden veje, hvor man slukkede skovbrande med vand i spande. Maden var god. Jeg tror jeg har lært mig den vigtigste regel i Moskva. Spis uden at sige noget. Maden smager bedre når man ikke siger noget. Russerne siger: Moskva er ikke Rusland, Rusland er ikke Moskva. Hver tiende indbygger i Rusland bor i Moskva.