Produktionsæstetik af Cecilie Ullerup Schmidt

Spar op til

20 kr.

80/100
Virkelig god bog
ifølge 1 anmelder

ProduktionsæstetikEn feministisk arbejdskritik mellem kunst og liv.af Cecilie Ullerup Schmidt

Produktionsæstetik er en manifestlignende variation over performanceteoretikeren Cecilie Ullerup Schmidts forskning, der formidler en æstetikteoretisk vending fra interessen i reception af kunstværket til selve produktionen af kunstværket. Pamfletten introducerer her begrebet produktionsæstetik for at åbne en samtale om, hvordan prekære liv formes på ulige vis gennem kunstens rammer og arbejdsbetingelser.

I tråd med en feministisk kritik af gratis omsorgsarbejde og en kapitalistisk økonomi baseret på kærlighed og passion retter Produktionsæstetik opmærksomheden mod alt det materielle og immaterielle arbejde, der pågår rundt om kunstværket: de støttende relationer, økonomier, grænsedragninger, temporaliteter, materialer og følelser, som muliggør og medproducerer kunsten i det globale nord. Teksten forholder sig spørgende og kritisk til idéen om kunstnergeniet, kunstens og kunstnerens frihed og tænker snarere over, hvordan kunsten skaber og skabes af og i relationer.

Produktionsæstetik viser, hvordan det at interessere sig for kunstens rammer er at interessere sig for gensidige afhængighedsforhold, kunstens infrastrukturer og for kunstverdenens rationaler om værdi. Det er at spørge til, hvordan vi ønsker at leve, og hvordan vi ønsker at fordele arbejdet, pengene og tiden imellem os.

Cecilie Ullerup Schmidt arbejder med performancekunst, kuratering, æstetikteori og historisering af kunstnerkollektiver og er ansat som adjunkt i Ny Carlsbergfondets forskningscenter Kunsten som Forum på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.
80/100
Virkelig god bog
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Én boganmeldelseLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Produktionsæstetik" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Maria Kjær Themsen 09-12-2022
Cecilie Ullerup Schmidt ... skriver skarpt, rapt og præcist