Det skal nok gå godt af Karsten Møller Hansen

Spar op til

39 kr.

50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 2 anmeldere

Det skal nok gå godtaf Karsten Møller Hansen

Her er gaven til alle konfirmander, som de ikke vidste, de havde ønsket sig! En bog skrevet i øjenhøjde med konfirmanderne og direkte til dem af en sognepræst, der har undervist og talt med hundredevis af konfirmander gennem mere end 15 år. 

Det skal nok gå godt er en livsbekræftende, tankevækkende og til tider humoristisk lille bog henvendt til alle de unge konfirmander, der står ved porten til voksenlivet og kan have brug for at få et nyt perspektiv på livet. Den holder med de unge og fortæller dem, at de er, som de skal være. 

Der er enkelte dryp kristendom og bibelhistorie hist og her, men ellers hæ­ver forfatteren sig over det religiøse og forsøger at opmuntre konfirman­derne til at leve livet og leve det med andre, indgyde dem mod på at være sig selv, give dem håb for fremtiden, fortælle dem, at livet både er svært og dejligt, men først og fremmest at det hele nok skal gå godt.

Om forfatteren 
Karsten Møller Hansen har været sognepræst ved Tårnby Kirke på Amager siden 2006. Det bedste ved at være præst har altid været at have konfir­mander, siger han. Han skriver faste kommenta­rer i Berlingske Tidende. I 2016 fulgte et filmhold ham, mens han underviste et hold konfirmander. Det blev til den roste film TRO af Jens Loftager. Filmen havde premiere ved CPH DOX i 2018 og er senere vist på DR.
50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Det skal nok gå godt" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Pia Søltoft 18-07-2021
Fuld af fine iagttagelser og skrevet lige ud af landevejen
En insisterende og indlevende henvendelse til den enkelte konfirmand

Findes Gud? To bøger tager livtag med teologien og ungdommen

Både »Bibelen for nysgerrige« af Sara Nørholm og »Det skal nok gå – godt. Til konfirmanden« af Karsten Møller lykkes begge med at formidle kristendommen til et yngre publikum, og budskabet om at det er en gave bare at være her - også når livet er svært. [Kort uddrag]

33/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Søren Hermansen 23-08-2021
Rammer ikke skiven

Konfirmandord uden megen kristendom

Sognepræst Karsten Møller Hansen har skrevet en velmenende bog til ”gamle” konfirmander. [Kort uddrag]