Beskeder fra ærkeengle og mestre af Teresa Thaning

Spar op til

52 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Beskeder fra ærkeengle og mestreOm at udleve dit fulde spirituelle potentiale ved at lytte til demaf Teresa Thaning

Denne bog er et resultat af en exceptionel personlig rejse ind i en hidtil ikke særligt belyst dimension, nemlig ærkeenglenes og de opstegne mestres riger.
Englene giver dig flere svar i hverdagen, end du aner – hvis blot du lytter efter. Ved at overgive dig til din bevidstheds indre planer, kan du få indsigt i englenes dimension og herigennem finde dit fulde spirituelle potentiale.

Beskeder fra ærkeengle og opstegne mestre er blevet til igennem kanalisering og bygger på forfatterens personlige erfaringer.

Flere dybe spirituelle oplevelser tilbage i 2013 blev anledningen til en lang rejse ind i en helt ny dimension for Teresa, som efterfølgende oplevede energetisk kontakt med englene og mestrene der spontant begyndte at manifestere sig foran hende og beskrive deres opgaver på jorden og deres måde at hjælpe og inspirere menneskene på.

I bogen giver hun en grundig og vidende indføring i englenes og mestrenes embeder, ligesom hun gennemgår deres arbejde med menneskene.

Hun berører emner som de 7 guddommelige stråler, mestrenes forhistorie på Atlantis og tidligere inkarnationer på Jorden og trækker spor til det kollektivt ubevidste og Jungs forståelse af arketyper som et bevidsthedspotentiale i mennesket, der kan give en ide om hvad en rejse på de indre bevidsthedsplaner indebærer.

I et særskilt kapitel behandles Det Karmiske Råds arbejde, dødsprocessen og sjælens rejse gennem astralplanet mod mentalplanet.

En morgen i 2015 havde Teresa Thaning en oplevelse, der først forekom meget almindelig, men som skulle vise sig at indeholde en helt anden dybde end den umiddelbart synlige.
Netop hjemkommet fra en pilgrimsrejse i Spanien passerede hun to mænd på gaden. De to mænd var optaget af en faglig snak om et byggeri, da hun over dem fik øje på hver deres umådeligt kraftfulde og kærlige lys, der var forbundet til hver af mændenes fysiske kroppe og hvis kvalitet stod i en skærende kontrast til de roller og magtspil, der udspillede sig mellem mændene.
Den mærkbare kontrast mellem sjælenes vise og kærlige udstråling og kontakten mellem mændene i den fysiske virkelighed var opsigtsvækkende, fordi det ubenyttede potentiale af kærlighed og visdom stod meget klart. Med denne indsigt sætter Teresa fokus på menneskets højere potentialer og på de energier der er til rådighed hele tiden, hvis man rækker ud efter dem og som kan hjælpe mennesker med at leve i kærlighed, samhørighed og empati.
Bogen kan bruges både som et opslagsværk og som en praktisk guide til personlig og spirituel udvikling. Beskeder fra ærkeengle og opstegne mestre guider dig til en mere aktiv kontakt med de højere bevidsthedsplaner og gør dig i stand til bedre at identificere de enkelte mestres og ærkeengles specifikke energier og bruge dem som kilde til spirituel opvågning og vækst.

"Der er tale om en usædvanligt indsigtsfuld bog, der bærer tydeligt præg af tæt kontakt med den åndelige verden.” Astrolog Karl Aage Jensen, Astrologihuset.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Beskeder fra ærkeengle og mestre' i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 106.955 andre anmeldelser af bøger.