Dagen inden Nick lægges i jorden, genbesøger fire tidligere klassekammerater dødsruten i Odense. Planen er at drikke sig igennem byen, mindes gamle dage og deres afdøde ven.
I takt med at værtshusene tilbagelægges, ændrer aftenen karakter, og det planlagte nostalgitrip spinner mere og mere ud af kontrol. For hvem var Nick egentlig? Og bør de overhovedet hylde ham?
Dødsruten er en roman om sex, druk og dårskab; en både tragisk og humoristisk skildring af mænd i starten af 30’erne.
Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Dødsruten" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Jan Maintz 20-08-2021
En stedvis interessant fortælling
Kynisk blik på samtiden
Hele horisonten i ’Dødsruten’ er eksistentiel desillusion og krise. Stedvis rammesætter romanen en interessant fortælling med visse gode kompositoriske træk, men mangler helstøbt pågående virkelighed. [Kort uddrag]