Stå stærkt, vilde kvinde af Kristine Skytte Glue

Spar op til

60 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Stå stærkt, vilde kvindeRejs dig med yoga, chakraer og energilinjeraf Kristine Skytte Glue

Yoga kan give os styrke til at overleve i et effektivt og patriarkalsk domineret samfund, hvor perfektion og ambition er det højeste mål. Men hvad hvis yoga oprindeligt var bevægelser skabt af kvinder? 

Stå stærkt, vilde kvinde lærer os at se yoga som kvindefrigørelse. Den hjælper os til at stå frem som kvinder med stolthed over vores cyklus, vores særlige evner og egenskaber, i stedet for at pakke det væk og prøve at passe ind. 

Du får dynamiske yogaprogrammer, yin-programmer, meditation i bevægelse samt mantrasang. Hvis vi kun bevæger os blidt, kan vi ikke bære børnene, hugge brænde og grave i jorden – men hvis vi kun bevæger os kraftfuldt, brænder vi ud. Lad os stå frem med den fulde balance, med hårdt og blidt, nænsomt og klogt, så vi kan finde kreativitet, mod, omsorg, styrke og hvile. 

Bogen undersøger sammenfald mellem chakraerne som energicentre og meridianbaner som energilinjer i kroppen. Den giver en samlet forståelse, der inddrager den kvindelige krop og psyke og de forskellige faser, en kvinde bevæger sig igennem i løbet af en måned og gennem et helt liv. 

Om forfatteren 
Kristine Skytte Glue er cand.mag. og yogalærer, og hun har i mange år arbejdet med flygtninge og integration. Hun har undervist i yoga siden 2003 og driver yogaskolen Ø-yoga på Ærø, hvor hun bor med sine børn. Stå stærkt, vilde kvinde er hendes tredje bog. Kristine har bevæget sig fra en krævende tilværelse med fysiske skader, stress og depression til et liv i større balance i pagt med naturen og i et stærkt kvindefællesskab, der rækker langt ud over lokalsamfundet til de mange kvinder, der også arbejder for en større balance og anerkendelse af det feminine, og som har bidraget til Stå stærkt, vilde kvinde.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Stå stærkt, vilde kvinde' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.437 andre anmeldelser af bøger.