havde holdt af, og igennem dem fattet interesser for det japanske sprog, og så var hun nok ikke endt med at rejse til Japan og gøre det til sit hjem. Når hun tænkte over det på den måde, fik hun en stærk følelse af, at det ikke var andet end tilfældigheder, der havde bragt hende hertil.

Om værket
I en kontorbygning i Tokyo sidder en ung kvinde og tænker på døden. Hun har aldrig følt nogen særlig begejstring for livet; til gengæld har døden løbet som en rød tråd i hendes tilværelse så længe, hun kan huske. Hun er født og opvokset i Taiwan, men efter ulykken, som skete i hendes tidlige ungdom, forlader hun sit hjem og søger tilflugt i et fremmed land, et fremmed sprog. Hun forsvinder ind i litteraturen, læser Qui Miaojin, Mishima, Eileen Chang, Du Fu, Osamu Dasai, og skriver digte om døden for at holde livet ud. Men fortidens skygger er lange og tætte, og uanset hvor hun tager hen når da hende. 
Med tiden er livet blevet en ensom koreografi, som hun aldrig rigtig lærer trinene til, men alligevel ikke kan løsrive sig fra. Hun bevæger sig igennem kærlighedsforhold, psykiatersamtaler og prideparader, men vender altid tilbage til ensomheden.
Solodans er fortællingen om en ung, lesbisk kvinde, der forsøger at finde fodfæste i et liv, der er præget af hemmeligheder, homofobi og dybe traumer. En optegnelse fra mørket, hvor det føles omsonst at håbe på fremtiden, men hvor skønheden alligevel viser sig i glimt.

Om forfatteren
Li Kotomi (1989) er en taiwansk forfatter og oversætter bosat i Japan. Hun debuterede i 2017 med romanen Solodans, som er skrevet på hendes andet sprog, japansk. Siden har hun skrevet flere prisbelønnede noveller og romaner, blandt andet den utopiske roman Higanbana ga Saku Shima (Øen hvor de røde edderkoppeliljer blomstrer), som hun vandt Akutagawa-prisen for i 2021. Li Kotomi er især optaget af spørgsmål om sprog, identitet og eksistentielt ubehag, og betragtes som en fremtrædende queerstemme i Asien. Solodans er det første af hendes værker, som udkommer på dansk.