Design af regenerative kulturer af Daniel Christian Wahl

Spar op til

50 kr.

50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 1 anmelder

Design af regenerative kultureraf Daniel Christian Wahl

Regenerative kulturer tager udgangspunkt i økologisk design og værner om og dyrker biokulturel overflod til fordel for menneskehedens fremtidige generationer. De er i stand til vedvarende at lære og transformere sig som reaktion – og forberedelse – på uundgåelige forandringer. En regenerativ kultur opstår ved, at vi både individuelt og kollektivt finder frem til og udlever nye måder at relatere til os selv, samfundet og livet som helhed på i stedet for at gentage usunde adfærdsmønstre og tænkemåder, der ikke længere tjener os. 

Daniel Christian Wahl giver i bogen en vidtfavnende analyse af, hvad der er galt med vores samfund, organisationer, ideologier, verdenssyn og kulturer – og hvordan man kan rette op herpå. Bogen dækker områder som landbrug, design, økologi, økonomi, bæredygtighed, organisationer og samfundet som helhed. Han mener, at vi skal redesigne det finansielle og økonomiske system på alle skalaer – fra lokal til regional til global – hvis vi skal gøre det muligt for transformativ innovation at udfolde sit kreative potentiale, Men den mest grundlæggende transformation handler om at stille kritiske spørgsmål ved vores måde at tænke på, vores verdenssyn og vores værdisystem. Og den skal ske, inden vi går i gang med at ”redesigne den menneskelige tilstedeværelse på Jorden”. 

Det er ikke muligt for menneskeheden at slukke lyset, forlade lokalet og begynde forfra i et nyt lokale, der byder på større potentiale. Vi har kun én planet at bo på. Bæredygtighed og regenerative kulturer er ifølge Daniel Christian Wahl ikke slutpunkter, der skal nås, men vedvarende processer af kollektiv læring. Vi skal bevæge os fra ”mere er bedre” til ”bedre er bedre”. 

Bogen er en invitation til samtale og en opfordring til at leve de livgivende spørgsmål dybere. Den stiller mange spørgsmål, og der, hvor den foreslår svar og løsninger, skal vi forstå dem som opfordringer til at spørge til deres relevans i forbindelse med overgangen til regenerative kulturer. 

"Denne bog er et værdifuldt bidrag til den vigtige diskussion af det verdenssyn og det værdisystem, vi har brug for for at redesigne vores virksomheder, økonomier og teknologier – faktisk hele vores kultur – for at gøre dem regenerative snarere end destruktive." 
- Fritjof Capra, forfatter til Liv. System. Helhed.
50/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Én boganmeldelseLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Design af regenerative kulturer" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

50/100
IB
fra InsideBusiness
anmeldt af Olav Vorup Jensen 04-04-2024
441 snørklede og tætskrevne sider

Redesign af menneskeheden

Den ungarske filosof og forfatter Ervin Laszlo har sagt det smukt og kort: "Det eneste sted, hvor vores universelle menneskelige drømme kan blive til virkelighed, er på den jord, vi deler. Intet andet univers har nogen betydning for os." Daniel Christian Wahl bruger 441 sider på det samme i sin bog, 'Design af regenerative kulturer'. Det er både bogens styrke og dens svaghed. [Kort uddrag]