Svenske Mathilda Malling (1864-1942) skrev i sit tidlige forfatterskab under pseudonymet Stella Kleve, et navn som i 1880’ernes Sverige stod for usædelighed.
Stella Kleves værker har en nervøs, impressionistisk stil, der kan læses som et kvindeligt bidrag til samtidens dekadente litteratur, som ellers var domineret af mandlige skikkelser som Herman Bang og Thomas Mann.
Novellen Pyrrehussejre fra 1886 – om en ung kvinde, der på sit dødsleje mindes de erotiske længsler og fantasier, hun har undertrykt – er det kendteste og mest omdiskuterede værk, Mathilda Malling skrev som Stella Kleve. Novellen udkom i det kulturradikale tidsskrift Framåt og medførte en skandale, der fik betydning for den nordiske sædelighedsdebat og affødte interne opgør i kvindebevægelsen.
I 1890 giftede Mathilda Malling sig med en dansk købmand og flyttede til København, hvorfra hun bl.a. skrev næsten 30 historiske romaner og herregårdsfortællinger. I 1920 udgav Malling det biografiske privattryk Uppfostran och inflytande 1864-1885, hvori hun beskriver Stella Kleves forfatterskab som et produkt af ungdommelig uforstand.
