Marie Thams: This Biopolitical Arena af Marie Thams
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Marie Thams: This Biopolitical Arenaaf Marie Thams & Maria Bordorff

 Marie Thams har i mere end et årti markeret sig som en af Danmarks mest insisterende og undersøgende samtidskunstnere. This Biopolitical Arena er den første store monografiske bogudgivelse, der samler hendes praksis og sætter fokus på de gennemgående temaer, der har præget hendes arbejde: køn og ligeværd, arbejdsliv og produktivitet, retorik og stemme. 

Bogen belyser højaktuelle emner gennem et udvalg af Thams’ værker, med særligt fokus på hendes arbejde med stemmen. For første gang udgives teksterne fra de udvalgte lydinstallationer, performances og filmværker i deres fulde længde. This Biopolitical Arena kæmper med ord som “merværdiskabende aktiviteter” og “optimeret ydeevne.” og vil udfordre det økonomiske menneskebillede, gennem forbindelser med andre mennesker, naturen og værker der mærkes på hele følelsesspektret. Thams forener installation, skulptur, lyd, film, lyrik og performance i et samlet udtryk. Hun undersøger, hvordan vores stemmer, kroppe og handlinger formes i takt med samfundets strømninger og forventninger. Med mærkbar nerve og analytisk blik afmonterer hun strukturer og mønstre. Thams arbejder med udgangspunkt i egne dybe, levede erfaringer, og bruger derfor egen stemme og sproglighed, altid med afsæt i kroppen. 

Bogens grafiske udtryk er skabt af Spine Studio, som har arbejdet direkte med Thams’ lydkompositioner, puls, sprog og tone for at indfange værkernes rytme og atmosfære på tryk. Resultatet er en bog, hvor lydens bevægelse og energi kan opleves visuelt. Bogen indeholder nye perspektiveringer af bl.a. Maria Bordorff, der i teksten When the Milk Began to Flow reflekterer over Thams’ interesse for køn og ligeværd: “Kunne man forestille sig, at vi, i stedet for at skulle være lige meget væk fra vores børn, tære lige meget på jordens ressourcer og løbe lige hurtigt i graven, kunne gøre langsomhed og nærvær til idealer? Synes tiden ikke at være inde til, at vi begynder at ønske os ligestilling på nogle andre præmisser?” Som bogens titel antyder, er kroppen på spil i værkerne. Kroppen som en biopolitisk arena, underlagt og formet af de samfundsmæssige strukturer, vi lever i. Strukturer, der på vores del af kloden domineres af økonomisk logik og idealet om det hastigt producerende menneske. 

I bogens centrale interview, Stemmen, forbindelser mellem havterner, mellemgulv og kollektive følelser udforsker Thams og redaktør Lotte Løvholm værker, der reagerer på arbejdsmarkedets mekanismer, kønnenes ulige historie og vækstparadigmets indflydelse på menneskers liv. 
De bedste priser:
NetboghandlerPrisPris inkl. fragt
Gucca229,95
iMusic.dk244,00
Bog&ide299,95
ComputerSalg.dk300,00
Marie Thams: This Biopolitical Arena af Marie Thams og Maria Bordorff

Marie Thams: This Biopolitical Arena

af Marie Thams & Maria Bordorff

Paperback, 232 sider

ISBN: 9788797381151

Udkommer 23-09-2025Marrow Press

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Marie Thams: This Biopolitical Arena' i de 526 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 114.359 andre anmeldelser af bøger.