Dødsboaf Inger Smærup Sørensen

Gnistrende god og dybt vedkommende debut om en verden på sammenbruddets rand

En kvinde flytter ind i et ubeset dødsbo i en landsby. Uden andet end sin kuffert. Hun lader alt i huset være, som det er, og i takt med at hun tager stedet og dets tidligere ejers rytmer og vaner på sig, finder hun tilbage til sig selv efter et nedbrydende stressforløb i en verden fuld af kriser. [Kort uddrag]

Man må gerne kigge gennem vinduer

Debutderby. Den ene romandebutant skriver glansløst om faderlig mani, den anden skriver stiligt om (alting og) ambivalent landsbyfællesskab, modet til talentet er forskellen. [Kort uddrag]

Florlet dystopi om en kvinde med klimaangst

Det er svært ikke at lade sig fange af den spindelvævstynde tone af undergang og håb i ét, der ligger som en rød indflettet tråd i debutanten, kunsthistoriker Inger Smærup Sørensens fine lille og foruroligende klimaroman, »Dødsbo«. [Kort uddrag]

Klimabevidst selvudslettelse

Inger Smærup Sørensen debuterer med en roman om en kvinde, der er ved at gå ud af sit gode skind af klimaangst og -skam. Den er skarpest i sin beskrivelse af de fællesskaber, hovedpersonen har det så ambivalent med. [Kort uddrag]

DØDSBO

Verden føles lige dele håbløs og håbefuld i forfriskende anderledes klimaroman. [Kort uddrag]