Brødrene Karamazov Iaf Fjodor Dostojevskij

Tre forsømte brødre, en dekadent levemand af en far, to jaloux kvinder og et mord. Dostojevskijs sidste store roman og hovedværk 'Brødrene Karamazov' ligner umiddelbart opskriften på en klassisk thriller eller kriminalroman, men er samtidig meget mere. De tre brødre repræsenterer hver deres eksistentielle og psykologiske position, og selvom romanen ikke savner ydre plot og handling er den samtidig en dyb fortolkning af det 19. og siden 20. århundredes filosofiske spørgsmål. Den grænseløse og udsvævende Dmitrij, den kølige, intellektuelle Ivan og den menneskevarme og stærkt troende Aljosja bliver i løbet af romanen kastet rundt imellem et væld af bipersoner og positioner med et bestialsk mord som romanhandlingens samlende midtpunkt. Hvem er morderen, er romanens store spørgsmål, og svaret er langt fra ligetil. 'Brødrene Karamazov' blev Dostojevskijs sidste og mest omfangsrige værk. Med denne roman samlede han trådene fra alle sine store romaner 'Idioten', 'Forbrydelse og Straf' og 'Onde Ånder'. Temaerne, der i disse tidligere romaner kun var delvist forløst, fik i 'Brødrene Karamazov' deres endelige form. Romanens betydning for eftertidens litteratur kan næppe overvurderes, og så forskellige forfattere som James Joyce, Franz Kafka, Virginia Woolf og Orhan Pamuk har omtalt den som afgørende for deres forfatterskab, mens Sigmund Freud har kaldt den ’den mest storslåede roman der nogensinde er skrevet’.