Lisbeth van Deurs skriver selv om at skrive digte "Digt er det der bliver tilbage når indtryk i ord og billeder er sevet ned gennem alle ens lag og filtre og når ned til grundvandet. Digte bliver ofte til om natten når al anden billedstøj hører op. Det er også en måde at returnere indtryk på, få dem sendt den anden vej. Nogen løber, nogen spiller musik, nogen skriver. Hvis man er et menneske med et stort modtage-apparat, eller det jeg kalder en lidt for stor hoveddør, er det ganske enkelt en nødvendighed at få noget sendt den anden vej. Når det man sender den anden vej , ud af modtageapparatet, er komprimeret (i form af digt) er det muligt at sende store mængder på en gang. Personligt synes jeg at det moderne menneske forventes at skulle kapere helt utrolige mængder indtryk hver dag og hele tiden. Jeg holder meget af at være vågen om natten når mørke og stilhed giver plads. Ligesom jeg laver stop-motion, som er en filmteknik hvor det tager meget længe at flytte et objekt fra A til B, og altså rummer en meget langsom bevægelse i sig. Jeg indhenter på en måde mig selv, ikke ved intet at gøre, men ved at gøre noget langsommere og langt mere komprimeret end normalen. Det har mit fysiske billedarbejde og mit skriveri tilfælles."