”At det at tænke over det menneskelige, alt for menneskelige – eller, med det mere lærde udtryk: den psykologiske iagttagelse – hører til de midler, hvormed man kan gøre sig livets byrde lettere, at øvelsen i denne kunst giver åndsnærværelse i svære stunder og underhold midt i en kedsommelig omgivelse, ja, at man kan plukke sentenser af de mest tornefulde og ubehagelige træk ved ens eget liv og således føle sig en smule bedre tilpas: det troede man, det vidste man – i tidligere århundreder. Hvorfor har dette århundrede glemt det … ?” Friedrich Nietzsche: Menneskeligt, alt for menneskeligt, §35