Aeronauten & Moses på slettenKorridor novella #af Shuang Xuetao

Halvvejs oppe ad stien drejede Li Mingqi hovedet tilbage mod Gao Likuan. – Mester, sagde han, jeg blev aldrig færdig med det jeg var i gang med at sige, jeg har en drøm.
– Hvad går den ud på? spurgte Gao Likuan og så op mod ham.
– Faldskærme er kun begyndelsen – jeg har tænkt mig at bygge et flyveapparat.
– Hvad for noget?
– Et flyveapparat man kan bære på kroppen ligesom tøj, og som kan løfte en person helt op til hus­tagene, hvis nu for eksempel De vil på besøg hjemme hos os, tager De bare apparatet på, flyver hen over gaden og lander i vores gård. Så kan De træde lige ind til en drink.

“Shuang Xuetao is the most distinctive young Chinese writer. With lyrical language and uncanny narration, he expresses the intense love that literature has for humanity—especially its lowest order. To read his writing is to have your heart pierced, as well as to experience the power of art, which can be a beam of light slicing through the darkness.” – Yan Lianke

Shuang Xuetao (1983) tilhører post 80’er-generationen og giver stemme til en del af Kina, som har været underrepræsenteret i litteraturen: det nordøstkinesiske “rustbælte” mærket af tung industri og social armod. Han skriver både romaner og noveller, hvoraf en enkelt er blevet filmatiseret, og han har vundet en række priser, bl.a. Taipei Literature Award som den første kineser fra hovedlandet nogensinde. Han er ikke tidligere oversat til dansk.