De berygtede - Mysteriet om den blå dame af Sara Blædel
88/100
Fremragende bog
ifølge 7 anmeldere

De berygtede - Mysteriet om den blå dameDe berygtede #1af Sara Blædel

Tag med på en uforglemmelig rejse fyldt med spænding, mysterier og familieeventyr i Sara Blædels første bog for børn, hvor hver side byder på nye opdagelser og uventede drejninger.
Cilla og hendes lillebror Agger ser frem til en ferie i prærievogn gennem Jylland, men deres planer bliver vendt på hovedet, da deres forældre må aflyse turen. I stedet begiver de sig til mormors gård på Ingersminde ved Skovbjerg, hvor de sammen med deres modige fætter og kusine, Cuba og Havana, bliver kastet ud i et mystisk eventyr.

På gården, som er omgivet af en skov fyldt med hemmeligheder, opdager børnene snart, at der er mere på spil end blot en ferie. En gammel historie om den blå dame, der vogter over et forsvundet gavebrev, kommer til live, og børnene må opklare, hvad der virkelig skete med Inger Nørby, der forsvandt sporløst for mange år siden, hvis de skal sikre Ingersminde. En skummel mand i en sølvfarvet BMW lusker rundt i området, så børnene får brug for al deres mod og kløgt for at beskytte mormors gård. Heldigvis har de den pensionerede politimand, Gunnar, ved deres side.
Vil de finde gavebrevet og sikre, at gården forbliver i de rette hænder? Og kan den blå dame endelig finde fred?

De Berygtede: Mysteriet om den Blå Dame er en spændende og hjertevarm fortælling om familie, mod og venskab. Bogen egner sig perfekt til læsere, der elsker mysterier og eventyr, og som vil blive grebet af den medrivende historie fra første side.
De bedste priser:
NetboghandlerPrisPris inkl. fragt
Gucca139,95
Saxo.com149,95
williamdam.dk155,00
iMusic.dk175,00
ComputerSalg.dk200,00
De berygtede - Mysteriet om den blå dame af Sara Blædel

De berygtede - Mysteriet om den blå dame

af Sara Blædel

Med forord af

Indbundet bog, 152 sider

ISBN: 9788740065268

Udgivet 19-11-2025 af Politikens Forlag

7 boganmeldelser

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "De berygtede - Mysteriet om den blå dame" i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Søren Kassebeer 23-11-2025
Den er god

Krimidronningen har skrevet uhygge for børn. Det bliver mystiskere og mystiskere. Det er godt

Sara Blædel tager hul på et nyt kapitel i karrieren med sin første bog for mindreårige. Hun tager heldigvis sine unge læsere alvorligt – samtidig med at hun skriver sig ind i en stolt tradition for kriminalistiske børnebøger. [Kort uddrag]

100/100
/ku
fra Instagram / krissersunivers
anmeldt 20-11-2025
Fantastisk bog som jeg kun VARMT kan anbefale. Både til børn og voksne
100/100
/mu
fra Instagram / mullesbogblog
anmeldt 20-11-2025
Har hun sprunget sin barre ved at skrive den her? Ja i den grad og det er en genistreg
100/100
/sk
fra Instagram / skr.iveribogtipsogandet
anmeldt 20-11-2025
En spændende, underholdende, sjov og skøn børnebog som jeg klart anbefale børn og barnlige sjæle at læse!
83/100
/sw
Fremragende anmeldelse fra Instagram / sandranwolf
anmeldt 28-11-2025
Spændende og hjertevarm ... et kæmpe hit
83/100
/kb
fra Instagram / knirkes.boeger
anmeldt 26-11-2025
Jeg var godt underholdt og glæder mig nu til at læse igen når barnebarnet kommer på ferie
/ll
Instagram / laulaubaubau
anmeldt 25-11-2025
Har allerede gjort vores puttestund lidt ekstra hyggelig