Fra lys til liv af Jens Olaf Pepke Pedersen
80/100
Virkelig god bog
ifølge 1 anmelder

Fra lys til livEn atomfysiker om universets love og skabelsens mysteriumaf Jens Olaf Pepke Pedersen

Kan man som moderne, oplyst menneske tro på Gud? Atomfysiker Jens Olaf Pepke Pedersen undersøger forholdet mellem kristendom og naturvidenskab og peger på det meningsfulde i begge verdensbilleder.

En sejlivet myte siger, at naturvidenskab og kristendom udelukker hinanden. Man må vælge side i forståelsen af verden: Tror du på Big Bang? Eller tror du på, at Gud har skabt universet?

For atomfysiker Jens Olaf Pepke Pedersen er der ikke tale om et enten-eller. I bogen udfordrer han myten om det stridbare forhold mellem naturvidenskab og kristendom, og han viser, hvordan man meningsfuldt kan leve med begge forklaringsmodeller, og hvordan viden og tro kan berige hinanden ved at forene rationelle og åndelige perspektiver. 

Med afsæt i personlige refleksioner, videnskabelig dybde og teologiske overvejelser beskriver forfatteren, hvordan kristendommen har været en vigtig kilde til erkendelse og nysgerrighed, og hvordan naturvidenskabens teorier harmonerer med den kristne skabelsesfortælling.

Fra lys til liv giver læseren forståelse for naturvidenskabens og kristendommens verden og deres samspil – de er begge essentielle for at forstå universets love og skabelsens mysterium.

Om forfatteren: 
Jens Olaf Pepke Pedersen (f. 1958), ph.d. i eksperimentel atomfysik fra Aarhus Universitet og seniorforsker på Institut for Rumforskning og -teknologi på DTU, hvor han forsker i klimaændringer og Solens påvirkning af Jorden. Han har tidligere arbejdet på Niels Bohr Institutet, Dansk Rumforskningsinstitut, det europæiske forskningscenter CERN i Geneve samt på flere amerikanske universiteter. Han er medforfatter til tegneserier om H.C. Ørsted og fysikkens historie, er redaktør af fysik- og astronomitidsskriftet Kvant og skriver om naturvidenskab for Weekendavisen. Han har modtaget Københavns Universitet formidlingspris, og i 2017 vandt han prisen for årets danske forskningsresultat.

De bedste priser:
NetboghandlerPrisPris inkl. fragt
williamdam.dk155,00
iMusic.dk164,00
Gucca159,95
Bog&ide199,95
Saxo.com179,95
Fra lys til liv af Jens Olaf Pepke Pedersen

Fra lys til liv

En atomfysiker om universets love og skabelsens mysterium

af Jens Olaf Pepke Pedersen

Indbundet bog, 135 sider

ISBN: 9788741011752

Udgivet 23-04-2025 af Eksistensen

Én boganmeldelse

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Fra lys til liv" i de 488 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Kristian Østergaard 24-04-2025
En fortræffelig udgivelse

Grundtvig havde ret: Mennesket er både støv og ånd

”Fra lys til liv” er en storartet bog om kristendom og naturvidenskab. [Kort uddrag]