Kampråb fra en tigermor af Amy Chua

Spar op til

89 kr.

74/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

Kampråb fra en tigermoraf Amy Chua

FÅS SOM E-BOG

Alle forældre ønsker at gøre, hvad der er bedst for deres børn. Denne bog viser, at kinesiske forældre har en grundlæggende anden måde at gøre netop det på. Hvor vestlige forældre lægger vægt på at respektere deres børns selvstændighed og opmuntrer dem til at forfølge deres drømme, så anstrenger kinesiske mødre sig, ifølge Amy Chua, på at forberede deres børn på fremtiden ved at stille meget store krav - og derigennem udstyre børnene med ikke blot færdigheder, men med disciplin og højt selvværd.


Kampråb fra en tigermor har vakt enorm opsigt på verdensplan siden den udkom i USA i januar 2011. Bogen er en hudløst ærlig, ofte meget morsom og helt igennem prvokerende fortælling om amerikansk-kinesiske Amy Chuas opdragelse af døtrene Sophia og Lulu. En opdragelse som vil forekomme de fleste vestlige forældre meget ekstrem.


Kinesiske tigermødre ser barndommen som en træningsperiode. For Amy Chuas døtre indebar det undervisning i kinesisk, matematikprøver på tid og min. 2-3 timers daglig øvetid på deres instrumeneter - uden pause i ferier og med dobbelt pensum i weekenderne. Og resultaterne er ikke udeblevet: Begge piger er exceptionelt dygtige studerende, Sophia optrådte i Carnegie Hall som 14-årig, og Lulu har vundet flere priser for sit violinspil. Men prisen for de imponerende resultater har været høj. I bogen oplever vi Amy true sin ældste datter med at brænde hendes tøjdyr, hvis ikke hun spiller et musikstykke perfekt. Og vi hører Amys kampe med den viljestærke Lulu fra datteren kun er tre år gammel - kampe, som kun blver mere ekstreme som årene går.


Amy kræver imidlertid lige så meget af sig selv, som hun kræver af sine døtre, og igennem sit gigantiske engagement og den enorme mængde tid hun investerer i pigernes opdragelse skinner hendes store kærlighed til pigerne.


Amy Chua underviser i jura på Yale. Hun har skrevet flere bøger om globalisering og økonomiske forhold.

74/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Kampråb fra en tigermor" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lone Nørgaard 30-05-2011

En tigermor taler ud

Amy Chua giver opskriften på, hvordan man som forældre opdrager sine børn til succes. Nøgleordet er disciplin, og netop i sammenstødet mellem den kinesiske og den mere vestlige tilgang til disciplinen ligger bogens største fascinationskraft. Chua skriver hudløst ærligt, humoristisk, afvæbnende og med stor selvironi om sine erfaringer. Mange danske forældre kunne lære noget her. [Kort referat]

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Mette Højbjerg 04-06-2011
67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Henrik Jensen 31-05-2011

Det er tvang og ikke lyst, der driver værket

Det handler om at være nummer ét. I hvert fald ifølge den såkaldte 'tigermor', den kinesisk-amerikanske juraprofessor Amy Chua, der har skrevet en bog om børneopdragelse. Det er skrap kost for lystbetonede danskere, men måske er det faktisk på tide at rehabilitere pligten. [Kort referat]

67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Hans Engell 17-07-2011

Værd at læse

”En superb provokation” fra Yale-professoren Amy Chua, der med streng disciplin og benhårde forventninger førte begge sine børn til succes. Tager danske forældre udfordringen op? Eller hygger de sig videre med børnene imens kineserne overtager verden? [Kort referat]

Ikke lagt online