Linjer der bevæger sig af Jørgen Leth

Spar op til

105 kr.

78/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

Linjer der bevæger sigaf Jørgen Leth

Jørgen Leths notesbøger har fulgt ham gennem hele hans karriere som filminstruktør, journalist, forfatter og kommentator af Tour de France. Linjer der bevæger sig samler over 100 særligt udvalgte notater fra Jørgen Leths notesbøger i rå og uredigeret form kurateret i samarbejde mellem Jørgen Leth og journalist og filminstruktør Kasper Bech Dyg.

Hvordan skriver Jørgen Leth, når han skriver til sig selv? I notaterne kommer vi helt tæt på et af de største ikoner i dansk kulturliv. Blandt andet får vi i dagbogsform beskrevet Jørgen Leths tankestrøm under optagelserne til Det Erotiske Menneske, som den udfolder sig i øjeblikket på båden Amazon Queen. Også notatet som senere bliver til filmen Post Card (2011) er blandt uddragene i bogen. I bogen kan notatet læses i sin fulde længde i uredigeret form.

De enkelte sider i Jørgen Leths notesbøger er afbilledet 1:1 med renskrivninger af notaterne bagerst, for at hjælpe i bogen, der hvor skriften flyder ud. På den måde er håndskriften, ordenes bevægelse ned over siderne og alle overstregningerne med.

Linjer der bevæger sig, giver læseren nye perspektiver på og indsigter i Jørgen Leths liv, værker og kunstneriske arbejdsmetoder.

Det er første gang, bogens notater samles til udgivelse.

Indbinding: Garnhæftet lærredsindbunden softcover
Papir_ 90 gr. Munken Print White 18 
78/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Linjer der bevæger sig" i de 480 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bukdahl 06-12-2024
Jeg er gal af fryd over den her bog!

Opdage jeg har levet

LETH-HÅND. Det nye, fænomenale udvalg af Jørgen Leths sublimt henkastede notesbogsnoter er alt for få gyldne krummer af den hellige gral, der er hele molevitten. [Kort uddrag]

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henrik Højgaard Sejerkilde 21-12-2024
Sprogligt mesterskab

Manden, der kan skrive mening ind i alt

Jørgen Leth har brugt et helt liv på at sætte ord på tilværelsen. Med munden eller som skrevne linjer i en notesbog. Den 87-årige forfatter nærmer sig den store afslutning, men nu er 100 af hans personlige notater trådt ind i evigheden. [Kort uddrag]

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Alexander Vesterlund 24-12-2024
Fascinerende ... den ultimative Jørgen Leth-bog
83/100
KI
fra Kulturinformation
anmeldt af Lars Svanholm 27-11-2024
Eksklusiv gengivelse i bogform af Jørgen Leths notesbøger
67/100
A
Glimrende anmeldelse fra ATLAS
anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen 12-01-2025
En ualmindelig smuk bog

Det grå lys om morgenen: helvede!

Udvalget af notater fra Jørgen Leths feticherede notesbøger er mest læseværdigt, når det kredser om sindet og kroppen. [Kort uddrag]

67/100
KK
Glimrende anmeldelse fra Kulturkapellet
anmeldt af Torben Rølmer Bille 14-01-2025
Tegner et meget personligt portræt af Leth