Syv drab. En morder bag lås og slå. En hædret efterforsker med en mørk hemmelighed.
Journalist Heloise Kaldan har succes med sin nye true crime-podcast, som på få måneder er blevet landets mest lyttede radioprogram. Da hendes ven, drabsefterforsker Erik Schäfer, gæster studiet, er det for at tale om en fireogtyve år gammel sag: sagen om billedkunstner Hans Verni — en af danmarkshistoriens værste seriemordere. Som ung betjent var det nemlig Schäfer, der sendte Verni i livsvarigt fængsel. Noget, han i dag betegner som sin største bedrift.
Da liget af en ung kvinde dagen efter udsendelsen dukker op i haven bag Den Katolske Kirke i København, ligner det til forveksling Hans Vernis værk. Schäfer afviser, at der kan være tale om andet end en copycat, men da endnu et kvindelig bliver fundet, dykker Heloise alligevel ned i de gamle sager, og snart står spørgsmålene i kø: Har Schäfer sat en uskyldig mand bag tremmer? Hvad er det, han skjuler? Er den rigtige morder stadig på fri fod? Og er hendes eget liv i fare?
MARTYR er en krimi om hævn, retfærdighed og tilgivelse.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Martyr' i de 469 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 110.933 andre anmeldelser af bøger.