”Jeg øver mig i mørke, for jeg er frygtsom. Jeg øver mig i at være i mørket, men jeg øver mig også i at træde ud af mørket.”
I en lejlighed i byen bor en 57-årig kvinde. Hendes børn er flyttet hjemmefra, hun bor alene og sover ofte under sofabordet. Hun er ramt af PTSD efter en stærkt traumatisk oplevelse, der trækker andre voldsomme livserfaringer op til overfladen, og hun kommer kun igennem hverdagen med støtte fra sine fire veninder. Hver uge tager hun bussen ud til PTSD-manden, som skal hjælpe hende til at nærme sig det frygtelige, der er sket.
Øvelser i mørke er en hård og poetisk roman om kvindeliv. En fortælling om venskab og vold, om at slutte kreds i kærlighed, afmagt og trods og endelig sige sine sandheder højt. Og om at komme overens med sin historie – på helt egne præmisser.
Vi er stødt på 15 anmeldelser af bogen "Øvelser i mørke" i de 467 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 03-02-2024
Poetisk lindrende, litterært modig og vidunderligt afvæbnende
Mere kan man ikke forlange af god litteratur
Når Naja Marie Aidt skriver, sidder smerten i papiret. Du, kære læser, bliver forandret
Mere kan man ikke forlange af god litteratur
Naja Marie Aidt har skrevet en hård og poetisk roman om vold, overgreb og død. Om moderne kvindeliv og venindeskab. Den er sorgfuld, vred og så formfuldendt leveret, at man som læser kommer ud med et nyt syn på verden. [Kort uddrag]
Som stilist er Naja Marie Aidt som altid uovertruffen
I en verden af rå vold og mørke traumer
Kvinderne hos Naja Marie Aidt fletter sig sammen om hinanden som værn mod overgreb fra omverdenen. Både de fysiske og de psykiske. I sin nye roman undersøger forfatteren den strukturelle vold i samfundet, og budskabet er klart: Kvinder er særligt udsatte, og truslen kan komme fra både nær og fjern. [Kort uddrag]
Mere fokuseret på at fortælle en historie om et års tid i en kvindes liv, end på at udsige noget smukt og dybsindigt
Langt mere håndværk end kunststykke
Akkumulation af ulykke
Genstart. I sin første roman efter den skelsættende Carls bog serverer Naja Marie Aidt et koncentrat af en kvindeskæbne i overgangsalderen. Resultatet er helt og aldeles, fuldkommen, hverken mere eller mindre, okay. [Kort uddrag]
Tænk, at årets bedste roman skulle udkomme så tidligt på sæsonen – men sådan føles det alligevel at læse Naja Marie Aidts fabelagtige ”Øvelser i mørke”, der må være et hidtidigt toppunkt i et allerede flot forfatterskab. [Kort uddrag]
Aidts banebrydende roman er et stærkt vidnesbyrd om vold mod kvinder, der viser, hvordan overgreb er forbundet med skam, skyld og fortielser. [Kort uddrag]
“Øvelser i mørke” er skelsættende kvindelitteratur og en ny begyndelse i Naja Marie Aidts forfatterskab
Naja Marie Aidt skriver blændende om en kvindes vej og mod til at søge heling efter livslang ophobning af sår, ar og frygt. Øvelser i mørke er stor poesi om tillid, trøst og kvindefællesskab, skriver Isabella Miehe-Renard. Ikke ulig den mest betydningsfulde kvindelitteratur fra 1970’erne. [Kort uddrag]
Det er syv år siden, Naja Marie Aidt udkom med Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage – Carls bog; hendes hårdtslående, sørgelige og smukke bog om sønnens død. Med Øvelser i mørke er hun nu langt om længe tilbage, og de mange danske læseres tålmodighed og forventning har ikke været forgæves. [Kort uddrag]