Begyndelsen på alting. Noget med nøgne kroppe. En leg. Et sprog. En indstilling. En livsstil. Et bølgende ocean. En tryg havn. En sorg. En søgen. Et uudtømmeligt potentiale. Et stort fedt tabu. En hobby. En historie, vi fortæller os selv. En copingstrategi. Et selvrealiseringsprojekt. En direkte telefonlinje til noget større. Noget udefinerbart. Meningen med det hele.
Sådan lyder nogle af svarene fra interviewpersonerne, som har inspireret teksterne i TØRSTIG. Deres fortællinger er blevet til litterære refleksioner og scener om solosex, parforholdsrutiner, manglende lyst, swingerklubber, traumer, Tinder, håb og fantasier. Men vigtigst af alt en invitation til dig om at mærke efter selv.
Emma Libner (f. 1994) er uddannet journalist og cand.mag. i kultur og formidling og er eksamineret sexolog. Hun har tidligere udgivet Kh Underlivet.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Tørstig' i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 117.143 andre anmeldelser af bøger.