Ufred af Åsne Seierstad
79/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere

UfredRusland indefraaf Åsne Seierstad

Norges største fagbogsforfatter bringer i denne bog læseren helt tæt på, hvordan krigen mellem Rusland og Ukraine opleves af de russere, der lever midt i den.

I ly af polarmørket går en soldat i januar 2023 over grænsen ved Pasvikelva i Finnmark og ind i Norge. Han er afhopper fra den berygtede Wagner-styrke i Ukraine og søger norsk asyl. Med udgangspunkt i den unge mands dramatiske historie begynder Åsne Seierstad sin beretning om Putins Rusland. Samtidig med at Rusland isolerer sig fra Europa, og mange vestlige medier henter deres korrespondenter hjem, begiver Seierstad sig ud på lange rejser i det enorme land. Hun tager læseren med til landsbyer i Sibirien, hvor Putin rekrutterer sine soldater, og til storbyer, hvor folk gør, hvad de kan for, at krigen ikke skal påvirke hverdagen. På rejsen møder hun både dem, der støtter regimet, dem, der er ligeglade, og dem, der kæmper imod. Undervejs flytter hun ind hos Wagner-soldatens tante, bliver vidne til et mislykket attentat og lærer regimets kritikere – de forfulgte og chikanerede – at kende.

Med sit unikke blik på og sin evne til at få den almindelige russer i tale giver Åsne Seierstad i Ufred – Russere i krig et dybdegående indblik i et land, mange har en mening om, men få kender under overfladen. Tilsammen danner de mennesker, hun møder, et fascinerende portræt af landet i en tid, hvor det er vigtigere end nogensinde at forstå vores store nabo i øst.

De bedste priser:
NetboghandlerPrisPris inkl. fragt
Bog&ide269,95
Gucca239,95
Saxo.com249,95
ComputerSalg.dk249,00
williamdam.dk271,00
Ufred af Åsne Seierstad

Ufred

Rusland indefra

af Åsne Seierstad

Indbundet bog, 464 sider

ISBN: 9788740097306

Udgivet 12-11-2025 af Politikens Forlag

5 boganmeldelser

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Ufred" i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af David Trads 16-11-2025
Årets vigtigste og bedste bog

»Folk hader krigen. Folk vil have fred«

Åsne Seierstad rejser ind i det Rusland, som de fleste medier flygter fra. Eller bliver udvist af. Den norske stjernejournalist tager os med til landsbyer i Sibirien, hvor Putin rekrutterer soldater. Og til storbyer, hvor folk forsøger at vende krigen ryggen. Det er mesterligt fra start til slut. [Kort uddrag]

83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Erik Bjerager 13-11-2025
Det er storartet gjort, simpelthen

Seierstads måske bedste bog til dato

For at forstå Putins krig i Ukraine har den norske forfatter Åsne Seierstad stået på ski med russiske skoleelever, siddet i sauna med jævne russere i Sibirien og spist ved køkkenborde i utallige russiske hjem. [Kort uddrag]

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Joakim Jakobsen 14-11-2025
Åsne Seierstad imponerer

Putinismens kød

Indefra. »Dette var Rusland. Så følsomt, så brutalt.« Åsne Seierstad imponerer med en vældig og forstemmende frise over Vladimir Putins Rusland og dets plagede sjæle. [Kort uddrag]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Søren Schauser 18-11-2025
Læseværdig langt ud over det sædvanlige
En bedrift. Åsne Seierstad kan lære os en masse

Norsk forfatter rykker ved vores forståelse med ambitiøst projekt

Åsne Seierstads bog om den menige russers syn på krigen er bestemt medrivende – men vi kan ikke bruge den menige russer til noget som helst lige nu. [Kort uddrag]

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Katrine Stevnhøj 14-11-2025
En mesterligt formidlet rejse ind i et ellers lukket Rusland

Bag Putins jerngardiner

I sin nye bog rejser den norske journalist Åsne Seierstad ind i Putins krigsførende Rusland, hvor tavsheden giver genlyd, og sorgen er en fællesnævner. ’Ufred’ er en medrivende, men ikke uproblematisk reportage fra et lukket land i krig. [Kort uddrag]