Vejen af Naser Khader

Spar op til

81 kr.

64/100
Glimrende bog
ifølge 6 anmeldere

VejenFra koranskole til folkekirkeaf Naser Khader

Som barn sad han i hvid kjortel og studerede koranen i en moské i en syrisk landsby. Nu drømmer han om en dag at blive præst i sort kjole i den danske folkekirke.

Naser Khader fortæller skånselsløst ærligt om store erkendelser i livet, der fører ham helt ud af islam og ind i kristendommen.

Erindringsbogen viser rejsen fra drengen, der blev opdraget til at frygte Allahs straf mere end noget andet. Og om, hvordan han senere i mødet med det danske skolesystem lærte at tænke selvstændigt og kritisk. Og i det hele taget slappe mere af.

Efter Muhammedkrisen arbejdede Naser Khader intenst på at reformere islam, i en mere moderat retning. Men tro blev til mistro efter Det Arabiske Forår, hvor frie valg førte den yderligtgående islamisme til magten.

Efter en troskrise fandt han ro og frihed i kristendommen. Først på teologi, så på præstestudiet. Bogen viser vejen til at skifte religion uden at miste fodfæstet. Naser Khaders vigtigste guide er her Paulus, der netop selv var konvertit.

Naser Khader har altid været stærkt optaget af religion. I mange år har han fortalt om islam. Nu fortæller ham om kristendommen, Jesus og Paulus. På en måde alle kan forstå.
64/100
Glimrende bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Vejen" i de 459 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
AL
i Altinget
anmeldt af Mette Bock 22-05-2024
Naser Khader ... skriver godt og medrivende

5 A'er: Khader vil i fodsporene på Jesus i provokerende manifest

Naser Khader vil i sin nye bog splitte FN op i to, så Vesten bliver fri for det "demokrati-håbløse" Mellemøsten, og opfordrer vestlige muslimer til at assimilere sig og fravælge den hævngerrige Allah. Jeg håber, han fortsat er beskyttet af PET, skriver Mette Bock. [Kort uddrag]

67/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Kristian Østergaard 21-05-2024
En stærk læseoplevelse
Der går selvsving i islamkritikken

Naser Khader bliver en forrygende prædikant

Naser Khaders åndelige rejse fra islam over ateisme og frem til kristendommen er en stærk læseoplevelse. [Kort uddrag]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Peter Lautrup-Larsen 26-05-2024
Belæst og indsigtsfuld

Værdikrigeren Naser Khaders rejse i hælene på Paulus

Naser Khader er konverteret til kristendommen. Og så har han mistet troen på, at det er muligt at bygge bro mellem islam, kristendom og demokrati. Det skriver han om i sin nye bog, »Vejen – fra koranskole til folkekirke«. [Kort uddrag]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Jens Bærentzen 24-05-2024
Medrivende og engagerende
Smittende opdagerfryd og formidlingslyst

Vejen fra Damaskus

Begejstring. Naser Khader tager et veloplagt sidste skridt på vejen til kristendommen. [Kort uddrag]

50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af David Trads 25-05-2024
Tvivlens nådegave, et centralt kristent budskab, er ikke Khaders styrke

»Fordelen er hans viden og engagement, ulempen er hans tunnelsyn«

Som dreng sad han i hvid kjortel og studerede koranen i en syrisk landsby. Nu drømmer Naser Khader om at blive præst i den danske folkekirke. Den tidligere toppolitiker omfavner begejstret kristendommen i sin nye bog. Næsten uden betingelser. Og langer hårdt ud efter islam. Næsten uden nuancer. [Kort uddrag]

50/100
PI.
Middelmådig anmeldelse fra pov.international
anmeldt af Flemming Kloster Poulsen 26-05-2024
En kritisk korrektur og en strammere redigering ville have gjort godt

Ny bog: Naser Khaders opgør med islam og hengivelse til kristendommen

Naser Khaders politiske baggrund fornægter sig ikke i bogen Vejen. Værket er blandt andet et kontant debatindlæg om tro og religion i en global verden. Ofte skriver ekspolitikeren alt for sort-hvidt, men hele tiden med åbenlys begejstring over sine erkendelser, indsigter og oplevelser, og han kaster sig frygtløst ud i tolkninger af både gudsbillede, samvittighed, frihedsrettigheder og velfærdssamfundet, skriver Flemming Kloster Poulsen. [Kort uddrag]